Asfaltsport i Grantoften
gadeidræt.jpg
Der står gadeidræt på programmet i Grantoften den 15. juni, hvor børn og unge kan prøve kræfter med blandt andet streetbasket. Foto: PR foto
gadeidræt Den 15. juni kommer Street GAME til Grantoften. Asfalten bliver fyldt med aktiviteter, turneringer og højt humør blandet med beats fra hiphop dj’s.

Denne dag er det gadeidrætten og streetkulturen, som er i fokus, og alle børn og unge er inviteret til at deltage i gadefesten, der foregår ved multibanen. 

Vært for festen er Ballerup Kommune og GAME, der er en gadeidrætsorganisation, der arrangerer åbne trænings-session i streetbasket, gadefodbold, dans og parkour rundt om i landet.

I Grantoften kan man få en smagsprøve på løjerne, uanset om man er en garvet gadeidrætter eller bare er nysgerrig efter at se, hvad GAME har at byde på indenfor turneringer i gadefodbold, streetbasket og aktiviteter i street art. Streetbasket-turneringen er samtidig en kvalifikation til GAME Finals i København og DM i streetbasket.

Det hele foregår torsdag den 15. juni ved Multibanen i Grantoften klokken 15.30-20. Det er gratis at deltage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *