Onsdag 26. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Ballerup BK fortsat ubesejrede
fodbold Det blev til en flot 4-1-sejr for Ballerup BK, der søndag mødte Bagsværd BK.
Skrevet af Red - 6. juni 2017, 10:42:35

Søndag formiddag tog Ballerup BK mod rækkens nummer fire, Bagsværd BK, i silende regn. Der var forinden kampen stort fokus på dødbolde, presspil og udgangspositioner, da de sidste kampe her i forårssæsonen vil blive brugt på at forberede holdet på udfordringerne i Serie 3.

Allerede efter fire minutter var der gevinst, da en formstærk Mikkel Faarup fandt Mikkel Andersen, som flot satte sit sæsonmål nummer 19 i kassen.

Et kvarter senere blev føringen udbygget, da Arben Aliti trak ind fra sin kantposition og afsluttede resolut. Det overraskede Bagsværds målmand, og bolden dykkede flot ind ved forreste stolpe.

Bagsværd reducerede kort efter på et drøn af et langskud til pausestillingen 2-1.

I anden halvleg var der lidt mere ro over spillet, og det var først med tyve minutter igen, at der atter kom lidt fart på. Mikkel Andersen var, som så ofte, udfordrende i sit spil, og blev til sidst nedlagt i feltet. På det efterfølgende straffespark eksekverede han selv sikkert til 3-1.

Det blev også til 4-1 ved Mikkel Andersen kort før tid, da Bagsværds forsvar og målmand fik fumlet godt rundt med en ufarlig bold, som Mikkel Andersen opsnappede og trillede i mål til slutresultatet 4-1.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI