Torsdag 22. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Mathilde Böcher elsker at skabe lyde og sætte dem sammen på nye måder. Den 17.-18. juni gør hun det samme med en hånd Ballerup-børn. Foto: Foto: PR.
Lyden af kunst
Gys Lydkunsteren Mathilde Böcher besøger Ballerup, hvor hun sammen med en håndfuld børn skal skabe et dramatisk hørespil.
Skrevet af Dorthe Oxgren - 9. juni 2017, 14:56:01

Der er næsten garanti for gåsehud og hjertebanken i weekenden 17.-18. juni, når ti børn skal til workshoppen GYS! for at arbejde dramatisk med lyduniverser og male uhyggelige stemninger med lydeffekter.

Det er Ballerup Bibliotek, som har inviteret komponisten og lydkunstneren Mathilde Böcher til at skabe lydbilleder sammen med Ballerups børn og med bibliotekets digitale formidler Emilie Oksholt som vært.

Uddannet i lyd

Hen over weekenden kommer de deltagende børn til at prøve kræfter med at indspille replikker til en nyskrevet gyserhistorie, skabe deres egne lydeffekter og sætte det hele sammen til et dramatisk hørespil, der får hårene til at rejse sig! Hørespillet kan efterfølgende høres på biblioteket.

Matilde Böcher, der er uddannet komponist og sangskriver fra Rytmisk Musikkonservatorium, arbejder med lyd og musik som dramatisk element i teaterforestillinger og er i den forbindelse blevet shortlistet til Reumertprisen med stykket. Hun er selv inspireret af musikere som Laurie Anderson, P.J. Harvey og Kate Bush, der fortæller historier med musikken og skaber billeder i hovedet på lytteren.

Leg og eksperimenter

Med workshoppen GYS! vil Mathilde Böcher vise børn og unge de mange sjove muligheder i at arbejde dramatisk med lyd.

»Det begynder med legen, siger Mathilde. – Børn og unge skal have lov at lege og eksperimentere og gå på opdagelse i lydenes verden. Jeg glæder mig til en sjov og gakket workshop, hvor vi skal lege med dramatik, stemmer og lydeffekter, som vi selv laver med børnene.«

Det er Emilie Oksholt fra Ballerup Bibliotek, som har skrevet den dramatiske gyserhistorie specielt til workshoppen. Hun fortæller, at biblioteket gerne vil være med til at udforske leg og kreativitet i det frirum, som kunsten giver.

Digital leg og læring

Workshoppen er del af Ballerup bibliotekernes mål om at understøtte digital leg og læring. Når børnene skaber noget i samarbejde med en professionel kunstner, får de en fantastisk mulighed for at gå på opdagelse i deres egen kreativitet. Samtidig får de deltagende børn nogle konkrete værktøjer til at indspille og redigere lyd, som børnene kan tage med sig fremover.

Workshoppen er for store børn mellem 12 og 15 år. Der er stadig plads på workshoppen for interesserede. Læs mere på bibliotekets hjemmeside bib.ballerup.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI