Handelsforeningen undskylder
debat: Undskyld! Vores aftenåbent i Centrumgaden i forrige uge var ikke god nok.

De kunder der føler sig snydt for en god oplevelse har fuldstændig ret, det var en fuser og det beklager vi.

Som handelsforening i Centrumgaden fik vi inviteret til aftenåbent den 2. juni, men kun ganske få butikker havde åbent. Invitationen sagde godt nok, at det var udvalgte butikker, der havde åbent, men jeg er enig med de kunder, som følte sig snydt for en oplevelse, det var ikke godt nok.

Opbakningen fra gadens butikker lader meget tilbage at ønske. Vi kæmper en daglig kamp for at stå sammen og skabe fælles aktiviteter, men det er blevet sværere at samle tropperne.

Hvis handelsforeningen fremover skal være en samlende kraft i gaden er forretningerne nødt til at vågne op af deres Tornerosesøvn og komme på banen igen. Det er ikke gratis at invitere gæster det, koster både tid og penge og ikke mindst vilje og tilstedeværelse.

Vi i handelsforeningens bestyrelse tager nu fat på planlægningen af efterårets aktiviteter og håber på, at vi kan få rådet bod på sidste fredag, ved at få lavet et par rigtige gode aktiviteter fra august til jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *