Fredag 23. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Fordi kultur samler
debat Den 17. maj til første runde af borgermillionen i Ballerup Syd skete der noget usædvanligt.
Skrevet af Carl Emil Lind Christensen og Sebastian Dahl, henholdsvis formand for DSU Ballerup og musiker fra Mere Monitor - 12. juni 2017, 13:09:47

Seks projekter stillede op heriblandt vores om henholdsvis en udendørs scene ved Baltoppen og “Mere monitor 2 – mentor edition”.

Men der skulle kun bruges tre projekter. Heldigvis kom det ikke til nogen afstemning efter præsentationerne. For til workshoppen valgte flere af projekterne at gå sammen.

Fem projekter blev præsenteret; om kultur, dans, fællesskaber og musik. Nu er alle de projekter samlet under en paraply.

Kultur samler nemlig mennesker på tværs af aldre og baggrunde – uanset om det er dans på torvet, en udendørs koncert eller musikforløb for unge. Her vil vi hjælpe hinanden på kryds og på tværs med lydanlæg og udstyr til afholdelse af forskellige spændende arrangementer. Under en samlet hat har vi valgt at kalde summen af alle kultur projekterne for: #FordiKultur.

Vi er utrolig glade for at Anders Dalsgaard, Leif Mattsson og Susanne Lykke Lundø vil være med til at vi bakker hinandens projekter op. Dermed er chancen for, at vi kan sikre at de stærke fællesskaber, der er skabt, kan fortsætte.

Men det kræver hjælp, hvis projekterne skal overleve. Derfor håber vi på, at I vil møde op på Ballerup Rådhus den 15. juni klokken 19 og aflægge jeres stemme til borgermillion-afstemningen i Ballerup Syd og dermed være med til at stemme vores fælles projekt videre. Det er vigtigt, fordi: Kultur samler.

Print artikel Print artikel

En tanke om "Fordi kultur samler"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI