Torsdag 22. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Der var opvisning på banerne, da LST hold jubilæum. Foto: Arkivfoto.
LST fejrede 40 år med tennisstjerner
tennis Der var træning og opvisningskamp med to af Danmarks bedste badmintonherrer, da LST fejrede 40 års jubilæum fredag den 2. juni.
Skrevet af Mia Thomsen - 12. juni 2017, 14:01:42

Seks spændte juniorspillere fik lov at skyde et par bolde med to af de helt store tennisstjerner, Philip Ørnø og Mohamed Shabib, der i anledningen af Ledøje Smørum Tennisklubs 40 års jubilæum var på besøg i klubben på Flodvej i Smørum fredag før pinse.

Efterfølgende agerede de seks børn bolddrenge og -piger til dagens højdepunkt:

Opvisningskampen med de to tennisstjerner. De mange tilskuere blev vidner til lange underholdende dueller og flotte slag, hvor man som bolddreng skulle søges dækning, når førsteserven blev sendt af sted. Efter opvisningen spillede de to tennisstjerner med 14-årige Jeppe og Markus, som fik en kamp, de sent vil glemme, fortæller formand for klubben, Kirsten

Krag.
Folkene i Ledøje-Smørum Tennisklub kan ved 40 års jubilæet glæde sig over fremgang både på junior- og seniorsiden. Elitetræner Maurice Tillman beskriver årsagen til succesen således:

»Jeg synes, at klubben har gennemgået en kolossal udvikling indenfor de sidste par år, ikke mindst grundet den kæmpemæssige indsats som ungdomstræner Frederik Hausner, forældrene og bestyrelsen gør. Det kan med al tydelighed både ses og mærkes på spillerne. Der er en fantastisk stemning både på og udenfor banerne. Det skyldes dels at selve træningen er sjov, dels de mange sociale arrangementer, som klubben organiserer. Det skaber en fællesskabsfølelse blandt alle klubbens medlemmer.«

Med ved jubilæet var også Egedals borgmester Karsten Søndergaard, som holdt en fin tale, hvor han roste klubben for de mange initiativer for kommunens unge.

Dagen sluttede med et brag af en fest, hvor der blev danset igennem til et lokalt band.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI