Lørdag 22. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Deltagerne i Pink Cup fra Smørum Golfklub - naturligvis alle iført pink. Foto: Foto: Lars Henrik Thrane
Smørum Golfklub blev lyserød
Golf Søndag afholdt Smørum Golfklub en stor Pink Cup-turnering med deltagelse af 93 spillere, som alle spillede ud klokken 8 i dejligt sommervejr.
Skrevet af Ulrich Wolf - 19. juni 2017, 13:51:03

Det var et festligt skue, hvor rigtig mange deltagere var klædt i pink trøjer, hatte, og tørklæder.

Hele overskuddet fra turneringen denne søndag og en bankoaften den 30. maj går til Kræftens Bekæmpelse til kampen mod brystkræft.

Efter en runde i dejligt vejr var der fælles frokost med overrækkelse af præmier, lotteri og auktion. Vinder af A-rækken blev Kit Christiansen og vinder af B-rækken blev Erland Sørensen. Vibeke Hasling blev nr. 2 i B-rækken og som højst placerede kvinde går hun sammen med Kit Christiansen videre til landsfinalen i Trehøje til september.

»Der har været en overvældende opbakning fra sponsorer og medlemmer, som vi er meget taknemmelige for. Det samlede resultat bliver mellem 95.000 og 100.000 kroner og det er vi meget tilfredse med,« siger Helle Okholm på vegne af Pink Cup-udvalget i Smørum Golfklub.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI