Graduering i Måløv Judoklub
Måløv-Judoklub-copy.jpg
Den 15. juni hold Måløv Judoklub graduering og sommerafslutning, men de er klar igen 15. august. Foto: Privatfoto
Judo I sæsonen 2016/2017 har Måløv Judoklub været meget aktive og har blandt andet afholdt et stort ungdomsstævne for børn og unge under 21 år, ligesom de har deltaget i både Foreningernes Dag og aktivitetsdagen i Måløv.

Klubben har også kæmpere der tager ud til både små og store turneringer, med flotte resultater og mange medaljer til følge.
Måløv Judoklub har netop afsluttet vores sæson med en meget flot graduering af fem voksne og 11 børn, der alle bestod deres prøver med stort overskud.

Et stolt trænerteam var glade for at kunne uddele nye gradueringsmærker og bælter. Nicolaj Söderberg vandt en præmie for den allerflotteste graduering.

Som altid ser klubben nu frem til næste sæson, der begynder tirsdag den 15. august med børnetræning for 7-12-årige klokken 18 og voksen/ungdomstræning fra klokken 19.00.

Man kan læse mere om klubben på www.mjk-judo.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *