Mandag 24. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Frederikke Zierau Christesnen, der spiller skammerens datter, flankeret af instruktør Maria Schrøder (t.v) og forfatter Lene Kaaberbøl. Foto: Privatfoto
Forfatteren kiggede forbi KLIMA
Besøg Teatergruppen KLIMA holdt sommerkoncert med uddrag af sange fra Skammerens Datter. Blandt publikum sad en helt speciel gæst.
Skrevet af Ulrich Wolf - 21. juni 2017, 16:15:29

Et stuvende fuldt Baghuset var med, da teatergrupen KLIMA sidste søndag afholdt sommerkoncert. Koncerten var en del af den store skammerfestival og genhør med tidligere KLIMA-forestillinger og indeholdt en række sange fra netop forestillingen ’Skammerens Datter’, der opføres som musical til efteråret i Baltoppen LIVE.

Musicalen er skrevet på baggrund af de populære bøger af Lene Kaaberbøl.

Men ikke nok med, at koncerten gik godt og der var masser af publikum. For blandt de mange fremmødte var også forfatteren til Skammerens Datter, som selv havde købt billet for at se, hvad KLIMA havde skabt. Netop forfatterens tilstedeværelse gav en særlig stemning på dagen.

Magisk oplevelse

»Det skabte en særlig stemning hos hele holdet, at hun var til stede under koncerten. Det var for alle en magisk oplevelse,« siger Maria Schrøder, instruktør i KLIMA.

Udover den særlig gæst var også middelalderorkestret GNY med, hvor de akkompagnerede Skammer-sangene og da det 50 mand store KLIMA-kor afsluttede med skammersangene, var det lige før, at taget i Baghuset lettede.

Lene Kaaberbøl var ikke inviteret til koncerten, men havde af eget initiativ købt billetter og gav efter koncerten udtryk for, at hun glæder sig til at se forestilllingen til efteråret

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI