Mandag 24. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Skovlunde Byteater skal til efteråret opføre et skuespil om reformationen. Hvis man har lyst til at være med - både på og bag scenen er der mulighed for at høre mere ved to opstartsmøder. Foto: Arkivfoto
Vær med til skuespil om reformationen
efterlysning Skovlunde Byteater søger medvirkende til et nyt skuespil om reformationen, som skal opføres i de lokale kirker til efteråret.
Skrevet af Mia Thomsen - 22. juni 2017, 16:32:57

I anledning af 500-året for reformationen har de lokale kirkesogne bedt Skovlunde Byteater om at skrive et nyt skuespil. Det skal opføres til oktober i Skovlunde Kirke, Måløv Sognegård, Skovvejskirken og Hedegårdskirken.

Skuespillet vil forsøge at illustrere, hvad der skete i Wittenberg og i Danmark, og den betydning reformationen stadig har for nutidens danskere. Stykket er skrevet af Gordon Rasmussen, som også bliver forestillingens instruktør.

Men Skovlunde Byteater vil meget gerne invitere alle interesserede til at være med i denne forestilling – og derfor holder de to ’startmøder’, hvor man kan komme og høre mere – og melde sig på banen, hvis man har lyst til at være med.

På møderne vil folk fra byteatret fortælle mere om forestillingen og de praktiske forhold omkring øveaftener og opførelse. Interesserede vil kunne melde sig til at være med enten som skuespillere eller til for eksempel at være med til at lave rekvisitter og kostumer.

De to startmøder foregår i Skovlunde Kulturhus (indgang 2) torsdag den 22. juni klokken 20 og tirsdag den 27. juni klokken 19. Hvis man ikke har mulighed for at møde op kan man også skrive til instruktør Gordon Rasmussen på mail: gordonr@privat.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI