Mandag 24. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Sidste år nåede der lige at komme godt fut i bålet, inden regnen kom og ødelagde den gode stemning. Men flot så det ud, så længe der varede. Foto: Flemming Schiller
Sankthanshygge i Måløv Naturpark
midsommer I morgen er der sankthansbål, aktiviteter for børn og masser af god musik i Måløv Naturpark.
Skrevet af Mia Thomsen - 22. juni 2017, 16:39:16

Fredag den 23. juni holder FDF Måløv og Måløv Bylaug traditionen tro sankthans i Måløv Naturpark over for Måløv kirke.

Fra klokken 18 vil FDF Måløv sørge for forskellige sjove aktiviteter på bålpladsen. Børn og barnlige sjæle kan blandt andet more sig med den traditionsrige kasseklatring og hoppepude. Der kan også købes pølser, øl, kaffe og kage på pladsen.

Klokken 20 spiller Baldur Brass band lidt god musik og 20.30 er der så båltale, som i år bliver holdt af Kristin Espedal fra KFUM’s Østerhøj-Måløv gruppe. Derefter bliver bålet tændt og alle kan synge med på den stemningsfulde midsommervise.

Omkring klokken 21 tager musikprojektet Mere Monitor over og sætter musikalsk punktum for en forhåbentlig dejlig aften i det fri.

Arrangørerne opfordrer gæster til at have mønter på lommen, da de fleste ting koster lidt.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI