Kørsel og parkering i Centrumgaden
Debat Forkasteligt at det er kommet så vidt i Danmark og nu også i Ballerup!

Tænk sig, at det er kommet så vidt, at man som ganske almindelig borger ikke kan gå sikkert og fredeligt i gågaden og handle, uden risiko for liv og lemmer. Og uden risiko for at blive påkørt af mennesker, der er så selvfede og respektløse overfor dansk lov og orden, at beboere og handlende må springe for deres liv.

Men det tror da pokker! For vi sætter da bare nogle pæne blomsterkummer op langs gågaden?

Blomsterkummer som jeg i øvrigt har ønsket mange flere af langs Frederikssundsvej, men det har der sjovt nok ikke været velvillighed til at imødekomme.

Og nu kommer så min pointe, som er løsningen på parkeringsproblemet i Centrumgaden: Det er, at kommunen køber en ordentlig røvfuld hjullåse! For så vil problemerne nemlig løse sig selv, når ejeren kommer og vil have sin bil frigivet.

Det skal naturligvis udløse en kæmpe bøde at parkere i Centrumgaden, penge der vil lune rigtig godt i kommunekassen, så der kan blive flere midler til den generelle velfærd blandt værdigt trængende borgere i Ballerup Kommune.

Løsningen på bilkørslen i Centrumgaden er: Mere politi på gader og stræder i Ballerup, for det er åbenlyst nødvendigt hvis ikke det skal koste menneskeliv.

5 kommentarer om “Kørsel og parkering i Centrumgaden”

  1. Martin Jonassen siger:

    Hej Lone
    Hvordan vil du sørge for mere politi på gader og stræder i Ballerup? Det er politiet selv der styre hvor de er og i hvilke mængder. Derudover så vil en evt. ændring i mængden af politi ligge i folketinget og i Ballerup Kommunalbestyrelse.
    Derduover så tror jeg ikke vi ren lovgivningsmæssigt må sætte vognlåse på folks biler. Vi kan give dem bøder i massevis, altså hvis der skiltes hermed, men at “lege” selvudnævnte betjente er sgu for dumt.

  2. Helle Tiedemann siger:

    Kære Lone

    Jamen dog! En ordentlig røvfuld hjullåse! Det er faktisk forbudt. Blomsterkummerne hører til i gaden og der har de stået i nogle år nu! Jeg agter at få dem sat på tværs på midten hvis politiet godkender det.
    Kommunen må ikke tjene penge på parkeringsafgifter så det bliver ikke der du kan tjene pengene til mere omsorg, jeg er da enig i at vi skal gøre det bedre for borgere med behov for hjælp, de penge må vi så finde på anden måde.
    Venligst
    Helle Tiedemann

  3. Lone Madsen siger:

    Kære Helle!

    Så vil jeg foreslå, at du som formand for Teknik og Miljø udvalget i Ballerup, fremsender forslag til Trafik Ministeren, om at give Ballerup Kommune lov til at bruge hjullåse og udstede bøder til ulovligt parkerede biler.

    Jeg ved at andre byer med disse problemer også har fremsendt forespørgsler og forslag til Trafik Ministeren, så hvis også Ballerup kommer på banen, kan det jo godt rykke i en positiv retning til mere selvstyre ude i Kommunerne.

    Med venlig hilsen
    Lone Madsen

  4. kim pedersen siger:

    Jo men der er også den simple videoovervågning. Men det er Helle T ikke sikker på er lovligt, eller sagt på en anden måde , hun ved ikke om det er lovligt. Var det ikke en ide at undersøge dettte. Billigste og mest effektive løsning.
    Det må kunne gøres lovligt omend ikke andet med en dispensation. Der videofilmes jo “alle” steder, så hvorfor ikke her når det handler om folks liv og lemmer.
    Men en sådan ordning går der IKKE lang tid før kørselen vil stoppe.
    En bøde på kr. 2500 for kørsel i Gågaden samt et klip i kortet, det bliver man nok hurtig lang i r…. af.

  5. kim pedersen siger:

    Helle T
    Det ser ud til du ikke rigtig vil sætte dig ind i videoovervågning.
    Regler på område er faktisk ikke så problemfyldte som det kan fortyolkes når man læser dine tidligere kommentare.
    Der siges i reglerne: Videoovervågning kan tillades når det har til formål, at beskytte folk mod kriminalitet eller for at give borgerne sikkerhed. Så det skal vel undersøges idet, der ikke findes en bedre eller billigere løsning?
    Der skal i bund og grund bare ansøges hos politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *