Vi gør ikke grin med dig
Debat Kære Kim. Selvfølgelig gør vi da ikke grin med dig.

Jeg blev faktisk lige så skuffet som dig da jeg så placeringen. Jeg har fået den forklaring at der skal kunne komme redningskøretøjer igennem.

Det stopper ikke mit ihærdige forsøg på at stoppe gennemkørsel og parkering i vores gade. Jeg har haft et kaffemøde med Dan Knudsen hvor vi diskuterede mulige løsninger, blandt andet pullerter i begge ender, det er jo en både dyr og besværlig løsning, men jeg er villig til at bruge den nødvendige økonomi og det er den socialdemokratiske gruppe også. Det glædelige er at Venstre nu melder ud, at de også er med og foreslår det til budget 2018. Jeg vil rigtig gerne i gang nu så vi får det effektueret allerede i indeværende år. Det vil vi tale med Venstre om.
Jeg har fået en idé som måske kunne fungere og den koster gratis. Vi lukker gaden på midten med de smukke kummer så kan der køres ærindekørsel fra begge ender. Det har jeg bedt forvaltningen arbejde videre med. Nu må vi lige vente, men ikke ret længe, på en god løsning.

Til dine kommentarer om Jungshøjvej og Novo kan jeg kun sige: Jo det var bydende nødvendigt, ligesom gågaden.

5 kommentarer om “Vi gør ikke grin med dig”

  1. Ove Ginness siger:

    Helle Tiedemann,

    Uden at vide hvem Dan Jørgensen er, som du drikker kaffe med (vel egentlig også en særdeles ligegyldig oplysning i denne sammenhæng), må jeg notere, at der stadigvæk ikke er sket synlige forandringer i Centrumgaden. Det er da godt, at du vil i gang nu, så må du jo blot se at få din forvaltning med på det!

    Evt. at vente til 2018, må da selv i dine øren lyde utilstedeligt.

    Men vi venter og venter og osv. på en god løsning, som du skriver – den kommer nok i morgen, som en af dine partifæller engang brillerede med at gentage!

  2. kim pedersen siger:

    I kan ikke lukke den på midten og tro det hjælper noget. Det stopper ikke traffiken. Det meste af trafikken kører op til midten for derefter at vende om og køre modsat ensretningen. Det ville være en fuldstændig nytteløs ide

  3. Daniel siger:

    Der skal lukkes fuldstændig af for kørsel i gågaden…

    Det er hedder vel ikke en gågade for sjovt.

  4. kim pedersen siger:

    En mulighed er bomme i begge ender.
    Her kunne man udstyre Falck/Taxa/Hjemmehjælp med kort der får bommen til at gå op 24/7
    de handlende kan så få et andet kort. Når det bruges skal bommen forblive lukket hvis de kommer uden for fastsat tidsrum

  5. kim pedersen siger:

    Helle T
    Det ser ud til du ikke rigtig vil sætte dig ind i videoovervågning.
    Regler på område er faktisk ikke så problemfyldte som det kan fortyolkes når man læser dine tidligere kommentare.
    Der siges i reglerne: Videoovervågning kan tillades når det har til formål, at beskytte folk mod kriminalitet eller for at give borgerne sikkerhed. Så det skal vel undersøges idet, der ikke findes en bedre eller billigere løsning?
    Der skal i bund og grund bare ansøges hos politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *