Mandag 24. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Et nyt IT-system, kaldet Nexus, på sundhedsområdet i Ballerup Kommune har kostet næsten fem millioner kroner mere end planlagt. Forvaltningen havde ikke medregnet den nødvendige efteruddannelse af personalet. Foto: Arkivfoto
Politikere raser over voldsomt IT-fejlskøn
fejlskøn Et nyt dokumentations- og IT-system til sundhedsområdet kostede otte millioner kroner. Men administrationen overså udgifter for knap fem millioner til efteruddannelse. Politikerne er rystede over fejlen og må give en tillægsbevilling.
Skrevet af Ulrich Wolf, ulrich@ballerupbladet.dk - 27. juni 2017, 08:22:15

Et nyt stort dokumentationssystem på sundhedsområdet, kaldet Fællessprog III, i Ballerup Kommune skulle give medarbejderne bedre muligheder for at dokumentere behandling og udveksle erfaringer om borgernes behandlingsforløb, medicinering og videre forløb.

Samtidig skal et nyt IT-system, Nexus, implementeres for at få det nye dokumentationssystem til at køre på skinner. Derfor har Ballerup Kommune afsat otte millioner kroner i alt i 2017 og 2018 til at gennemføre projektet.

Men der har sneget sig en ganske uheldig detalje ind i det store projekt. For Social- og Sundhedsforvaltningen havde ’glemt’ at regne en helt nødvendig efteruddannelse af i alt 900 medarbejdere med, da de præsenterede projektet for politikerne op til budgettet.

Derfor måtte kommunalbestyrelsen mandag aften trække en tillægsbevilling på i alt 4,8 millioner kroner op af hatten, så man kan sikre, at medarbejderne kan komme på kursus i de nye systemer. Det var mildest talt ikke noget, der huede politikerne i salen. Faktisk måtte administrationen lægge ører til en uhørt voldsom kritik fra samtlige partier i kommunalbestyrelsessalen.

Helt vildt

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Lolan Ottesen (A) redegjorde for sagen og beklagede også den voldsomme fejlberegning. Hun påpegede dog, at det var en helt nødvendig uddannelse, der skal klæde medarbejderne ordentligt på og at det var et ’must’ at man bevilgede de mange ekstra millioner, trods fejlen.

Der var også kritik fra borgmester Jesper Würtzens (A)side.

»Det er ganske enkelt ikke godt nok. Fremover er det vigtigt, at man indregner noget så åbenlyst som implementering af IT-systemer og uddannelse af medarbejderne i budgetlægningen,« bemærkede Jesper Würtzen, som samtidig understregede, at administrationen generelt gjorde et godt stykke arbejde, men at der i denne sag var sket en stor fejl.

Men kritikken var endnu mere kras, når man bevægede sig over i den borgelige del af det politiske billede.

»Vi kan alle begå regnefejl og havde det været en lille overskridelse, så kunne vi leve med det. Men dette er helt ved siden af og det er helt vildt, at man kan regne så meget forkert. Vi som politikere er taget som gidsler i denne sag og er nu nødt til at bevilge ekstra penge. Tænk, hvad vi kunne få for de 4,8 millioner kroner, endda i et budget, hvor vi forvejen skal spare. Det er 100 procent uacceptabelt. Man skal da naturligvis huske noget så banalt som uddannelse af medarbejder og implementering af et nyt system,« pointerede Kåre Harder Olesen (V).

Også Konservatives Martin Jonassen undrede sig, og trak paralleller til det private erhvervsliv.

»I en privat virksomhed var der helt sikkert nogen hoveder, der var rullet. Nu fungerer det kommunale system på en anden måde, og vi må sluge det. Men det er skatteborgernes penge, vi ødsler med og det er helt i skoven det her,« sagde Martin Jonassen, der også tilføjede, at han generelt have ros til overs for administrationens evner udi beregning og styring af kommunens penge.

Ikke stolte af det

Men trods den store fejl og de knubbede ord fra politikernes side, så kommer der ikke til at rulle nogen hoveder i administrationen. Men man har lært af fejlen.

»Det er jo ikke en fejl, som vi er stolte af og det er klart, at vi fremover skal være bedre til at have alle ting med i vores beregninger. Vi er ganske enkelt ikke trænede nok i at lave den fulde økonomiske beregning i den slags sager, og det skal vi helt klart blive bedre til. Men der kommer ikke til at være personalemæssige konsekvenser i denne sag,« siger direktør i Social- og Sundhedsforvaltningen, Mette Vaaben Mortensen, som også har en forklaring på, at man kunne regne så forkert.

»Sagen kerne er, at vi skulle have to nye systemer, dokumentationssystemet Fælessprog III og IT-systemet Nexus. Vi regnede med, at vi kunne slå uddannelsen sammen og klare efteruddannelsen ved at dække os ind via vikarer, fordi det ikke var nogen lang uddannelse. Men vi opdagede, at uddannelsen var langt mere krævende og omfattende, end vi havde forventet og derfor kunne det ganske enkelt ikke lade sig gøre at uddanne 900 medarbejdere uden at det kom til at gå ud over det daglige arbejde. Derfor måtte vi afsætte flere penge til det. Det er vigtigt, at vi lærer vores personale det nye system grundigt. Det handler om tryghed for borgerne og er en investering i fremtiden, så vi kan dokumentere sundhedsområdet ordentligt. Det er et krav, som vi ikke kan gå på kompromis med i fremtiden, så derfor var en grundig efteruddannelse nødvendig. Derfor måtte vi have flere penge,« siger Mette Vaaben Mortensen.

Både godt og skidt

Hun insisterer imidlertid på at se sagen som et tveægget sværd, der både har en god og en dårlig side.

Den dårlige er et voldsomt merforbrug, men den gode er, at Ballerup Kommune, ifølge hende, får et effektivt system, der grundigt kan dokumentere, hvad der sker i borgernes sager.

»Der er sikkert nogen, der vil mene, at systemet er noget, der igen går ud over de varme hænder. Men meningen er faktisk, at vi kan lære af vore behandlinger, give den rigtige medicin og følge den enkelte patients sag langt bedre. Det giver tryghed for borgerne, og det er det primære mål. Samtidig giver det også vores medarbejdere et kompetenceløft, hvilket vi også er forpligtet til at give dem,« siger Mette Vaaben Mortensen.

Hun lover dog, at man fremover vil være meget mere nøjagtige, når man skal beregne investeringer.

»Det betyder, at vi fremover vil være langt mere kritiske, når vi beregner nye systemer og investeringer. Så selvom det ikke får nogen personalemæssige konsekvenser, så vil vi fremover lære af det her og sørge for, at tallene bliver mere nøjagtige, for det er klart, at sådan en sag havde vi gerne været foruden,« siger Mette Vaaben Mortensen.

Hvis der kan siges noget positivt om det økonomiske aspekt i denne sag er det, at de 4,8 millioner kroner ikke skal findes i kommunekassen eller fra andre områder. De kan finansieres af et overskud fra plejecentrene og den kommunale hjemmepleje fra 2016.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI