Sommerdans på Kirketorvet hele sommeren
dans_på_torvet_15.jpg
Alle kan komme og få en svingom, når ’Dans på Torvet’ vender tilbage og sikrer liv og glæde på Kirketorvet i Ballerup hver torsdag klokken 17 fra 6. juli til 10. august. Foto: Flemming Schiller
fællesskab: Sidste års dansesucces ’Dans på Torvet’ vender tilbage denne sommer.

Fra torsdag den 6. juli og seks uger frem vil der hver torsdag klokken 17 til 18.30 være mulighed for at være med til forskellige former for dans på Kirketorvet i Ballerup.

Det er Frivillighedsrådet, Ballerup Motion og den lokale danseskole Dancing Team, der med støtte fra kommunens Kultur- og Fritidsudvalg igen har strikket et spændende og varieret sommerdanseprogram sammen.

Det er gratis at være med og dansen ledes af dygtige instruktører fra de lokale dansehold. Det er fuldstændig ligegyldigt, om man har gået til dans tidligere eller ej, det eneste der kræves er lysten til at være med – og sko man kan holde ud at danse i.

Første gang, den 6. juli, skal der danses linedance. De følgende torsdage står den på latin mix, græsk dans, jitterbug, tango/vals/lanciers og torsdag den 10. august er sjette og sidste gang, hvor der danses alt muligt blandet.

Arrangørerne håber at se en masse glade folk i alle aldre til nogle hyggelige timer på Kirketorvet i Ballerup.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *