Madskole i Måløv i sommerferien
madskole_skovlunde_2-1.jpg
Sidste sommer var Ballerup Bladet på besøg på Madskolen i Skovlunde. I år er den rykket til Måløv, hvor børn kan bruge en uge af sommerferien på at få fintunet køkkenevnerne. Foto: Flemming Schiller
køkkensjov I uge 30 er der Madskole i Måløv, hvor børn i alderen 8-12 år kan lære både køkkenhygiejne, madlavning og lidt om, hvor maden egentlig kommer fra.

Sidste år blev der afholdt 124 Madskoler landet over. Det betød, at over 2.000 børn og unge lavede sund og lækker mad, imens de lærte om gode kostvaner i deres sommerferie. I år gentages succesen og en af de mange Madskoler ligger på Måløvhøj Skole i uge 30.

Formålet med Madskolerne er, at børn lærer om madlavning, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. I løbet af Madskoleugen skal børnene selv hakke grøntsager, stege og brase. De vil blive præsenteret for nye råvarer i køkkenet og få en viden om, hvor maden kommer fra.

Alle børn i 8-12-års alderen kan deltage, og undervisningen foregår i dagtimerne fra mandag til fredag.

Men det er ikke kun mad som står programmet. Der er også daglig fysisk aktivitet og lege. Børnene skal også ud og se hvor råvarerne kommer fra, derfor er der i ugens løb indlagt et besøg på hos en jordbrugs- eller fødevareproducent.

Sidst på ugen disker børnene op med det bedste, de har lært, og så bliver der afholdt et forældrearrangement på Madskolen for forældre og søskende.

Madskolerne gennemføres af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.

Man kan læse meget mere og tilmelde sig på www.madskoler.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *