Mandag 24. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Hvem er populist?
Debat Martin Jonassen beskylder i sidste nummer af Ballerup Bladet flere socialdemokrater for at være populister og for at tage æren for andres forslag. Det er simpelthen noget vrøvl.
Skrevet af Peter Als (A,) Formand for Børne- og Skoleudvalget - 3. juli 2017, 13:08:22

Socialdemokraterne i Ballerup Kommune med borgmesteren i spidsen arbejder for at skabe det samarbejdende folkestyre, og jeg er af den overbevisning, at vi sammen finder bedre løsninger, end hvis vi bekriger hinanden politisk.

Selvfølgelig er der forskel på partierne, men vi vil gerne lytte til de gode ideer, som de andre partier har, og selvfølgelig tager vi de gode idéer til os, og prøver at få dem til at lykkes sammen.
Socialdemokratiet er det store parti i Ballerup, det giver et særligt ansvar, som vi tager på os, så vi når hele vejen rundt.

I forhold til det konkrete emne om en borgerrådgiver, er det helt korrekt, at både konservative og enhedslisten tidligere har foreslået det.

Hvad Martin Jonassen måske ikke tænker over er, at der også er en livlig debat i den socialdemokratiske gruppe, og mange tanker og forslag. Vi har flere idéer, end der er økonomi til, det siger næsten sig selv, og forslaget om en borgerrådgiver har været oppe flere gange, ligesom der også er andre kommuner, der har oprettet en sådan funktion.

Så hvem fik idéen først? Det er da ligegyldigt. Det vigtige er, at med den øgede digitalisering og med den øgede kompleksitet i kommunernes opgaver, er behovet for en borgerrådgiver vokset.

Selvom Ballerup Kommune har en sund økonomi, skal vi stadig prioritere skarpt, men vi vil se, om vi kan finde penge til en sådan funktion i budget 2018.

Print artikel Print artikel

4 tanker om "Hvem er populist?"

  1. Daniel

    Skal Ballerup kommune ikke overholde lovgivningen af kommunal fuldmagten ?..

    Bemærk venligst dette.
    Hovedreglen er, at kommunerne ikke kan foretage dispositioner, medmindre der er fastsat bestemmelser herom i lovgivningen. Kommunerne har dog mulighed for at foretage visse økonomiske dispositioner, selvom dette ikke er bestemt af lovgivningsmagten. Kommunerne kan ikke foretage indgreb overfor borgerne af nogen art. Kommunerne kan således ikke udstede forbud, påbud, opkræve skat eller lignende, uden man som borger kan se, at dette er bestemt ved lov. Dette ville stride mod den enkelte borgers retssikkerhed.

    Kommunerne kan ikke foretage indgreb overfor borgerne af nogen art. Kommunerne kan således ikke udstede forbud, Dette ville stride mod den enkelte borgers retssikkerhed.

    Ballerup kommune har foretaget et ulovligt indgreb over for mig som borger.
    Uden at parts høre mig eller at udskrive den udskreven retsregel til forbuddet.

    som i os ser i teksten må kommuner ikke udsteder forbud .

    Derfor stiller jeg op til valg, Da jeg gerne vil være med til at forbedre den sociale ulighed der er i kommunen om borgere der henvender sig for at få hjælp, På den ene eller den anden måde.

    Så skal man da ikke have et forbud.

    Svar
  2. Poul E. Pedersen

    Ja, men Daniel.

    Lige for en ordens skyld. ?

    Hvad er det Kommunen har foretaget mod Dig. ??

    Svar
  3. Daniel

    de har givet mig et forbud og brudt forvaltningsloven § 19 of 24

    § 19 er partshøring & 24 er den udskreven retsregel som de ikke har givet mig.

    de har ikke sendt mig en lovhjemmel på det.

    Med andre ord kommunen bryder loven.

    Svar
  4. Daniel

    Forvaltningsloven § 24

    § 24 En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
    Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
    Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI