Nu kommer vandet fra Novafos
Novafos.jpg
Drikkevandet i Ballerup vil stadig være det samme som hidtil. Men selskabet, der leverer vandet hedder fra den 1. juli Novafos. Foto: Pr-foto
Forsyning Når man skal drikke af sin vandhane fra den 1. juli i blandt andet Ballerup, så kommer vandet fra et nyt selskab.

Vandet er det samme, men selskabet bag hedder nu Novafos. Selskabet er et fælles vandselskab, oprettet af ni sjællandske kommuner, nemlig Allerød, Ballerup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal, der tilsammen har 425.000 indbyggere.

Fordelen ved at lægge vandforsyningen sammen i det nye selskab er, at man sammen kan håndtere fremtidens udfordringer som eksempelvis klimaforandringer og krav om effektivisering bedre end hver for sig. Derfor har kommunerne slået sig sammen.

Vandet vil blive hentet fra samme kilde og renset i samme vandværk og der vil altså ikke være nogen forskel på vandet, ligesom prisen ikke vil stige i indeværende år., oplyser Ballerup Kommune.

Fremtidig pris vil blive fastsat ud fra aktiviteter i hver enkelt kommune og kunderne kommer altså ikke til at betale for omkostninger i nabokommunerne, understreger de.

1 kommentar om “Nu kommer vandet fra Novafos”

  1. Erik Gram siger:

    Ja…så mangler vi kun grundskylden………..

Skriv et svar til Erik Gram Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *