Kan de ikke læse?
debat Dette er en fortsættelse af mit brev i Ballerup Bladet den 18. juli om mine manglende breve.

Nå, nej hurra, der var et brev tirsdag den 18. juli fra Udbetaling Danmark, som skrev, at de havde skrevet til mig første gang den 4. juni, men havde fået dem tilbage med seddel på, om at ’produktet kan ikke leveres’.

Nej det tror da f……, når blokken er spærret og pakket ind og alle beboerne er væk.

Nu må det være nok – hvorfor får jeg ikke mine breve. Post Nord siger, at min genhusningsadresse hos dem er rigtig, men at det er omdeling Ballerup, der kludrer i det. Hvad sker der hos dem – kan de ikke læse?

Hvor mange flere af mine breve er gået tabt? Ingen af de andre genhusningsbeboere, jeg taler med, har problemer. Jeg vil have min post! Er det så svært?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *