For god til dårlige forhold
debat Kære forældre. Har du en søn eller en datter, som fritidsjobber henover sommeren, men også i skoleperioden?

Det er der rigtig mange, som har! I forrige uge var arbejderbevægelsens jobpatrulje forbi Ballerup, og i sidste uge rundt på resten af Vestegnen. Her snakkede vi med de unge om deres arbejdsforhold på deres fritids- og studiejob.

Heldigvis har rigtig mange unge nogle gode arbejdsgivere, men vores patrulje viser også, at mens de unge har gode forhold har de ringe viden om dem. Det er et problem. For uden viden om feriepenge, tunge løft, arbejdsmiljø og rettigheder under sygdom, kan vi unge fritidsjobbere blive et nemt offer for en uretfærdig arbejdsgiver.

Derfor har vi brug for, at du siger til dit barn, at hun er for god til dårlige forhold. Det er godt hvis du hjælper med, at gennemlæse ansættelseskontrakten, spørger ind til arbejdsmiljøet og chefen. Der er også brug for, at vores skoler kommer ud af starthullerne. De bliver også nødt til, at uddanne os i andet end algebra og guldalderdigte. De skal indgå i samtalen med de unge om arbejdsmarkedet og rettighederne på det. Og vi skal tidligt ud, for mange får deres første fritidsjob i sommeren mellem 8. og 9. klasse.

Så kære forældre. Når dit barn kommer hjem fra arbejde i dag, vil du så ikke gøre dit barn den tjeneste, at snakke lidt om rettigheder med ham. Det har vi brug for!

1 kommentar om “For god til dårlige forhold”

  1. Per Mortensen siger:

    Her et godt link til jobpatruljen
    http://www.jobpatruljen.dk
    Som man kan bruge, da mange voksne ikke kender unge og børns rettigheder på arbejdesmarked.

Skriv et svar til Per Mortensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *