Naiv skrivebordsløsning
debat Når først det er lovligt, så gør vi det bare ulovligt!

De orange baderinge og de senere opstillede blomsterkummer i Centrumgaden har ikke sat stop for ulovlig parkering – nu holder man blot i modsat side af gaden. Og gennemkørsel er der stadigvæk rigtig god plads til

Den begyndende hetz mod gadens handlende fortsættes i det netop “husstandsomdelte” brev fra Teknisk Forvaltning til gadens beboere. Heri står blandt andet:

“Tilladelsen til varekørsel mellem 17-22 fjernes. Varekørsel vil fremover kun være tilladt i tidsrummet 07-10 på hverdage og (07-09) på lørdage. I Centrumgaden er det særligt i tidsrummet 17-22 observeret, at køretøjer med lovligt ærinde parkerer i Centrumgaden. Ved at fjerne muligheden for varekørsel mellem 17-22 forhindres muligheden for, at den lovlige af- og pålæsning bliver til en ulovlig parkering. Kørslen og de ulovlige parkeringer i Centrumgaden forventes dermed reduceret.”

Det er da chikane/hetz mod gågadens handlende. Nå, er det lovligt, det her? Så gør vi det bare ulovligt – smart ikke? Vorherre bevares for en skrivebordsløsning. Naiv og uden forbindelse med virkeligheden, krydret med ønsketænkning. Det er åbenbart nemmere at begrænse de erhvervsdrivendes muligheder for at drive forretning, end at komme efter de ulovlige trafikanters parkeringer og gennemkørsler, ikk?

I øvrigt omtaler det ovennævnte brev overhovedet intet om de skattekroner, der skal bruges på ændret skiltning, spærring, trafikchikaner, vanding af planterne i de nu mange opstillede blomsterkummer (som i øvrigt foregår ved 11-12 tiden!)

1 kommentar om “Naiv skrivebordsløsning”

  1. Daniel siger:

    Som jeg har sagt fra dag 1 til jeg kom til bage til Ballerup er kommunen ikke viljen til at tænke på borgernes sikkerhed når det koster penge.

    Men når det er kultur sætter de skulpturer op som kan være til gene for andre .
    bruger en helvedes masse penge på det.

    Bare det drejer sig om borgenes sikkerhed så virker de fløjtende ligeglade,
    det er håbløst og fuldkommen til grin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *