Svingforbud skal skabe luft i trafikken
Højresving-copy.jpg
Det er en tavle som denne, der bliver sat op ved Malmparken fra den 7. august. Målet er at lette flowet i myldretidstrafikken. Foto: Red.
myldretid Et forbud mod højresving fra Malmparken skal skabe bedre luft i morgentrafikken.

Lige nu er der ikke meget trafik på vejene, men om nogle uger er der igen gang i myldretidstrafikken. Det gælder også på Ballerup Byvej og ikke mindst Malmparken, hvor strækningen mellem Malmparken Station og erhvervsområdet Lautrup hver dag bruges af omkring 20.000 pendlere.

Nu vil Ballerup Kommune løsne op for trafikken ved at forbyde højresving fra Malmparken til Ballerup Byvej på hverdage mellem klokken 7.30 og 9.30. Forbuddet træder i kraft mandag den 7. august og vil altså kun gælde i de to mest trafikbelastede timer på dagen. Forbuddet vil fremgå af en elektronisk tavle, der tænder i tidsrummet, hvor forbuddet gælder.

Gavner de fleste

De kommunale trafiktællinger viser nemlig, at det kun er omkring fem procent af bilisterne, der skal til højre i krydset og derfor vil forbuddet ikke påvirke ret mange bilister. Samtidig vil det glæde de mange bilister, der hver dag er nødt til at holde tilbage for gående og cyklister, der kommer fra Malmparken.

Det betyder, at de mange bilister, der skal lige ud er nødt til at vente længe på de få højresvingende bilister. Derfor vil højresvingsforbuddet lette trafikken for både bilister og de busser, der hver dag bruger frustrerende ventetid i krydset.

Trafikselskabet Movia er medfinansierende i tiltaget for netop at sikre bedre fremkommelighed for busserne i området, ligesom der er andre tiltag undervejs. Det konkrete højresvingsforbud er altså første skridt.

I løbet af 2018 vil de kommende tiltag blive implementeret og de skulle være med til at sikre et endnu bedre flow i trafikken i området.

 

2 kommentarer om “Svingforbud skal skabe luft i trafikken”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    En fuldstændig syg ide.

    Hvem f….. husker hvornår man må svinge og ikke, når man sidder i dytten og har travlt med at komme på arbejde. ??

    Hvad med at lave en højre sving kørebane i stedet. ?
    Eller total forbyde højre sving.

    En og anden kan undre sig over hvad Teknisk forvaltning egentlig har gang i. ??

    Idet man er ved at indskrænke Ballerup Boulevard så bilister tvinges til at køre på Frederikssundsvej, hvorefter man gør det vanskeligere at køre op på Frederikssundsvej, ved at forbyde sving til højre i det tidsrum hvor trafikpresset på vejene er størst. ??

  2. O.Jensen siger:

    Det er det man med et fint ord kalder adfærds regulerende tiltag .
    Teknisk forvaltning ynder at bruge det udtryk .

Skriv et svar til O.Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *