Moderne pilgrimsfærd er en bøn med fødderne
ballerup_kirke_1.jpg
Den moderne pilgrimsrejse er en slags bøn med fødderne, som sognepræst i Ballerup Sogn, Inge Meibom, udtrykker det. Foto: Flemming Schiller
Pilgrimsrejse Den 25. juli fejres pilgrimmenes beskytter, apostlen Sankt Jacob. Det markeres i Ballerup Kirke med en mini-pilgrimsvandring ad gamle pilgrimsstier i Hareskoven. Både Ballerup og Måløv Kirke er helliget til Sankt Jakob. Forbindelsen til de pilgrimsrejsende findes også i byvåbnet illustreret ved den såkaldte Ib-skal og den hellige kilde, der skulle have sprunget ved Måløv Kirke i fordums tid.

Siden 1980’erne har der været en stigende interesse for at gå i vores forfædres fodspor og tage på pilgrimsrejse, bl.a. til Santiago de Compostela i Spanien. Tidligere var det en både lang og farefuld rejse at tage ud på med det formål at få tilgivelse for sine synder og dermed sikre sig en plads i himmelen.

I den moderne udgave er pilgrimsrejsen ikke en bodsgang men snarere en ’bøn med fødderne’, som sognepræst i Ballerup Sogn, Inge Meibom, udtrykker det. For tanken om at synd og skam er den eneste faktor, som får den vandrende ud på en rejse er ikke længere aktuelt og ligger langt fra dansk sindelag og den protestantiske kirke. Faktisk undsagde Luther både Pavens magt til at kræve bod for synder, og at pilgrimsrejser skulle være en bodsvandring. I stedet blev tro et individuelt anliggende mellem den enkelte og Gud.

Katolikker går bodsgang

Oprindeligt er pilgrimsrejsen et katolsk fænomen, der handler om at gå bodsgang for at få syndsforladelse og dermed undgå skærsilden. Men i dag er pilgrimsrejse en mulighed for at få ro i sindet og vende blikket indad i en travl og globaliseret verden, hvor informationer og mennesker rejser hurtigt på tværs af landegrænser og kontinenter.

»Det handler om ro, fællesskab og eftertanke. At vandre sammen med andre, giver ro i sindet. I dag går man for at få ro på. Vi lever i en tid, hvor mennesker hele tiden skal udvikle sig. Men i kirken – og på pilgrimsrejsen – skal du ikke udvikle dig, snarere afvikle. Her er der mulighed for, at du glemmer dig selv og for en tid kan lægge din angst og bekymringer fra dig,« siger Inge Meibom, der står i spisen for en lokal mini-pilgrimstur i anledning af Sankt Jacobs Dag.

På turen vil hun opfordre pilgrimmene til at finde en sten, der skal repræsentere de bekymringer, de måtte have. Stenen skal lægges i kirken, således at den enkelte får en oplevelse af, at ’der falder en sten fra deres hjerte’, som i det gamle ordsprog.

Den første pilgrim

Ifølge overleveringerne er den første pilgrim i historien den romerske kejser Konstantins mor, Helena, der efter sin søns død omkring år 327, tager på pilgrimsrejse til Jerusalem. Kejser Konstantin lod sig kort før sin død døbe, og var den, der lagde fundamentet for, at kristendommen blev en statsreligion i det romerske rige.

I århundreder drog pilgrimme således til Rom og Jerusalem for at få syndsforladelse – og en plads i himmerige. Men i begyndelsen af 800-tallet opstår en ny mulighed, da man finder de jordiske rester af det, der angiveligt skulle være apostlen Jacobs. Det siges, at Jacob blev slået ihjel af romerne, og hans lig sat ud på et skib på havet. Her viste engle sig og sørgede for, at skibet flød i land i det nordvestlige Spanien, hvor hans jordiske rester bliver fundet.

Sankt Jacob er de pilgrimsrejsendes beskytter. Her afbildet på kalkmaleri i Ballerup Kirke. I dag den 25. juli fejres Sankt Jacob med mini-pilgrimsvandring i Hareskoven. Foto: Flemming Schiller

 

På daværende tidspunkt er den Iberiske Halvø under pres fra de muslimske maurere, der trænger ind over grænserne og ind i kristent territorium. Den franske kejser Karl den Store er under pres og indgår derfor et verdsligt og religiøst samarbejde med paven, og Jacob kåres til helgen. Ifølge datidens overbevisning er der stor kraft i relikvier fra apostlene. Og fundet af de jordiske rester opildner dels spanierne til kamp mod maurerne og dels pilgrimme fra hele Europa til at sætte kurs mod Spanien, hvor de kommer til at udgøre en slags fredeligt korstog mod muslimsk indtrængen.

Populært mål for pilgrimme

I det 12. århundrede er Sankt Jacobs relikvier et lige så populært pilgrimsmål som Rom og gravkirken i Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet. Tilstrømningen fortsætter i henved 400 år, indtil den protestantiske reformation i det 16. århundrede og den politiske uro, der opstår i kølvandet på den udvikling. Herefter begynder antallet af pilgrimme at aftage i flere århundreder, indtil 1980’erne, da Europarådet beslutter at gøre den fransk-spanske pilgrimsrute, Caminoen, til Europas kulturvej nummer et.

»Man kan sige, at Caminoen har været det første spadestik til EU. For der er foregået en enorm udveksling af kultur og viden blandt pilgrimmene igennem tiderne. Folk er vandret fra bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland og Island, og det har givet anledning til, at der bl.a. er blevet bygget læreanstalter og hospitaler,« siger Inge Meibom om pilgrimsfærden, der tidligere var en både lang og farefuld rejse.

Undervejs har de nordeuropæiske pilgrimme kunnet søge ly i en række af de kirker, der er helliget til Sankt Jacob, blandt andre Ballerup og Måløv Kirker.

Ballerup Kirke er sammen med Måløv Kirke helliget til Sankt Jacob. Det vil sige, at pilgrimsrejsende fra Norden har kunnet søge ly på deres rejse til Spanien. Foto: Flemming Schiller

 

Traditionen tilskriver, at når pilgrimmene når frem til Santiago del Compostela, skal de gå på stranden og samle de såkaldte Ib-skaller som bevis på, at de har gennemført rejsen. I gammel tid ydede skallerne desuden en vis beskyttelse mod overfald, for hvis pilgrimmene satte skallerne på deres tøj eller bagage, kunne potentielle overfaldsmænd se, at der var tale om formentlig fattige pilgrimme.

Navnet Ib-skaller er en sammentrækning af første og sidste bogstav i navnet Jacob (på latin skrives bogstavet ’j’ som ’i’). Og netop en Ib-skal indgår i Ballerups byvåben sammen med to bølger, der illustrerer den hellige kilde nær Måløv Kirke, hvor pilgrimme på vej til Spanien, kunne gøre holdt og drikke af det helbredende vand.

Se flere billeder fra kirken: Galleri: Ballerup Kirke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *