Smørum-rullere til EM
rul.jpg
De tre rulleskøjteløbere, der tager rulleskøjterne på og tager til Italien for at repræsentere Danmark ved EM. Foto: privatfoto
Rulleskøjteløb To rulleskøjteløbere fra Smørum Rulleskøjteklub er i disse dage i Italien for at repræsentere lokalområdet ved EM.

Det er de to 15-årige piger Mie Krügel og Victoria Runge, der sammen med landsholdkammeraten Julie Davidsen fra Frederikssund Rulleskøjteklub (FRISK) i dagene 27. juli til den. 6. august repræsenterer Danmark ved EM i kunstrulleskøjtning.

Mie og Victoria har været med ved EM før, men for Julie er det første gang. Pigerne er alle med på det danske landshold og de glæder sig til at opleve den fantastiske stemning, der er i hallen ved et så stort arrangement som EM. 15 nationer deltager i europamesterskaberne, som i år afholdes i Roanna i Italien.

Pigerne stiller alle tre op i cadet-rækken og skal vise både et kort og et langt program. Landstræneren for kunstrulleskøjtning, Louise Kastrup, håber, at pigerne vil få meget ud af at se rulleskøjteløb på et højere niveau end i Danmark samt få afprøvet deres eget niveau under maksimalt pres.

Til EM er eliten i kunstrulleskøjtning samlet og pigerne er enige om, at de vil få en masse flot rulleskøjteløb at se og glæder sig til at få en rigtig god oplevelse mere i bagagen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *