Politi uge 30
Politi-pressefoto-fra-www.politi.dk-copy.jpg
Arkivfoto Foto: Politiet
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Spirituskørsel i Skovlunde

Onsdag den 26. juli klokken 20.25 blev en 60-årig mand sigtet for spirituskørsel på en parkeringsplads ved Skovlunde Centret.

Manden blev standset, efter politiet havde fået en anmeldelse om, at han kort tid forinden havde påkørt et helleanlæg. Manden var svært påvirket af alkohol, hvorfor han blev anholdt og bragt til Albertslund Politigård, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Butikstyv snuppet i Ballerup Centret

Torsdag den 27. juni klokken 17.35 blev en butikstyv snuppet i Føtex i Ballerup Centret. Det var en 53-årig kvinde, der havde forsøgt at stjæle noget mad og nogle blade til en samlet værdi af 258 kroner, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Indbrud i sommerferien

Sommerferie er højsæson for indbrudstyve – desværre også her i området, hvor tre hjem har haft besøg af ubudne gæster.

I perioden 24. til 26. juli har der været indbrud i en villa på Kirkebyvej i Skovlunde, hvor tyvene havde brudt et vindue op med en skruetrækker. Den 26.-27. skete det samme i en lejlighed på Lindbjergvej i Ballerup, og den 28.-29. var det beboere i Gedens Kvarter, der havde besøg af indbrudstyve, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Soloulykke i Ballerup

Søndag den 30. juli klokken 15.50 skete en soloulykke på Motorring 4 i Ballerup, da føreren af en personbil, en 90-årig mand, mistede herredømmet over sin bil på grund af vand på vejen og dermed gled ud i et autoværn.

Føreren, samt en 90-årig passager, blev begge bragt til Herlev Hospital til kontrol for eventuelle skader, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *