Kommentar til grafologen fra Ballerup
debat Til den i øvrigt glimrende artikel ’Grafologen fra Ballerup’ i den seneste udgave af bladet vil jeg gerne knytte et par bemærkninger.

Jeg havde i sin tid svært ved at forstå, hvorfor politiet brugte udgifter på en grafolog. (Jeg måtte jo efterfølgende afholde samtlige sagsomkostninger).

Jeg havde som bekendt lagt alle kort på bordet fra dag 1, så der var absolut ikke noget at ’afsløre’.

Fru Bennikes omtale af et tilfældigt møde i et supermarked på Centrumgaden, er jeg bange for, må bero på en erindringsforskydning.

Jeg handler stort set aldrig i Centrumgaden, og hvad supermarkeder angår, frekventerer jeg dem, som jeg har i Måløv – lige bortset fra Føtex i Ballerup Centret.

Og skulle jeg tage fejl, har jeg under ingen omstændigheder haft den mindste grund til at kigge på fru Bennike med onde øjne, for hun havde som nævnt ikke kastet lys over noget, som anklagemyndigheden ikke var bekendt med i forvejen.

Jeg mindes ikke at have set fru Bennike på fjernsyn. Alle ved, at der skal en overordentlig massiv eksponering til, før man bliver genkendt.

Fru Bennike ser for resten ganske frisk ud af en 87-årig at være.

Læs artiklen her:  ‘Skrifteksperten fra Ballerup’

1 kommentar om “Kommentar til grafologen fra Ballerup”

  1. Jesper Mohr siger:

    Skal ikke kunne udtale mig om du har kigget på Fru Bennikke med onde øjne – men har selv mødt dig i centrumgaden et par gange ( uden onde øjne ) så det virker ikke usandsynligt at hun skulle have mødt dig dernede.

    I forhold til selve sagen så tænker jeg at politiet nok er nødt til at få grafologen til at gennemgå underskifterne for at sikre sig der enten ikke gemmer sig mere i bunkerne af papir – eller at man muligvis ønsker at bygge sagen sådan at den ikke hænger på et vidneudsagn alene.

    Under alle omstændigheder så er det en gammel sag som må siges at være “skyllet væk” i vores sind af skatte-skandale, IT-Factory, KMD-skandaler etc….

Skriv et svar til Jesper Mohr Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *