Tricktyveri – igen igen
politi Så gik det igen ud over en uskyldig borger, der kom i kløerne på et par tricktyve i Skovlunde i sidste uge.

Tirsdag den 1. august omkring klokken 14 fik politiet en anmeldelse fra en 64-årig kvinde, der netop havde været udsat for et tricktyveri på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde.

Kvinden havde været ude at handle, da hun blev opsøgt af to mænd, som på engelsk spurgte hende om flere ting, mens hun var ved at bære sine varer ind.

Hun opdagede ikke – før det var for sent – at de to mænd stjal fra hende, men efterfølgende gik det op for hende, at hendes dankort var væk.

Kvinden kontaktede straks sin bank, som kunne oplyse, at der var foretaget to større kontanthævninger.

I butikken, hvor kvinden handlede, ses mændene på overvågningen, hvor de angiveligt aflurede kvinden pinkode, da hun betalte for varerne, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Mændene beskrives som:

A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 30-40 år, ca. 165 cm. høj, almindelig af kropsbygning, havde sort, kort hår, ligesom han var iført en hvid T-shirt med skrift. Han havde medbragt en brun papkasse samt et stykke papir, hvorpå der stod et navn.

B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 30-40 år, ca. 165 cm. høj, spinkel af bygning og havde kort, sort hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne til sagen på telefon 43 86 14 48.

1 kommentar om “Tricktyveri – igen igen”

  1. Daniel siger:

    jeg synes det er trist at der er nogen kriminelle der ødelægger der for andre som godt kan fungere i samfundet her i landet som kommer her til fra et andet land.

    Det ødelægger det for dem som i forvejen godt vil gøre noget godt for Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *