Medaljer til softball-drenge
softball.jpg
Lauge Munksø og Theodor Gilhøj vandt medaljer til Ballerup i EM i softball. Foto: Privatfoto
Softball Lauge Munksø fra Ballerup Vandals softball-hold debuterede på U16 landsholdet ved EM for U16 i Prag. Her var han med til at vinde bronze for Danmark.

Danmark sluttede som toer i sin gruppe, men tabte finalepladsen efter en tæt kamp mod Israel med cifrene 8-11. Drengene spillede i alt otte kampe på seks dage. Tjekkiet løb med guldet og dermed europamesterskabet foran Israel.

Det var første gang nogensinde, der blev afholdt U16 EM, så Lauge var samtidig med til at skrive historie.

Theodor Gilhøj, der havde sin debut for Danmark ved VM sidste år, spillede med på U19 landsholdet og kom hjem med en sølvmedalje. Også her var Danmark toer efter grundspillet, hvor kampene mod Tjekkiet var tætte, men i finalen trak tjekkerne fra allerede fra starten og vandt suverænt 10-0.

Danmark sluttede, igen-igen, efter Tjekkiet, men var de eneste, der kunne true dem. Tjekkiet har siddet på tronen siden Danmark vandt EM guld i 2009.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *