Politi uge 32
politi_024_190516.jpg
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Mange indbrud

I sidste uge modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om hele ni indbrud i private hjem i Ballerup Kommune.

Særligt hårdt er det gået ud over Egebjerg-området, som har haft fem indbrud i perioden. Tyvene har været forbi villaer på Dyndsagervej, Damsagervej, Tranemosevej, Skovvej og Pæremosevej.

I Ballerup har to villaer – en på Præstevænget og en i Hørhaven – haft ubudne gæster, ligesom der også har været indbrud i en lejlighed på Baltorpvej.

Skovlunde er sluppet nådigst i denne uge med et enkelt indbrud i en villa på Jægertoften.

 

Hærværk på skoler

Måske var der nogen, der ikke gad tilbage i skole igen efter sommerferien. I hvert fald blev der begået hærværk mod to skoler i sidste uge.

Et tidspunkt mellem søndag den 6. og torsdag den 10. august blev der knust tre ruder på Skovlunde Skole Syd, og mandag den 7. august mellem klokken 00.00 og 07.00 blev der smadret fem ruder på Baltorpskolen afdeling Rugvænget.

 

Brand i knallert

Tirsdag den 8. august klokken 14.49 fik politiet en anmeldelse om, at der var ild i en knallert på Rolighedsvej i Ballerup. Branden blev hurtigt slukket og politiet har intet yderligere om sagen.

 

Spritbilist standset

Torsdag aften den 10. august klokken 21.38 standsede politiet en bil på Hold-an Vej i Ballerup. Bag rettet sad en 43-årig mand fra Søborg, der havde fået mere alkohol end tilladt og derfor blev sigtet for spirituskørsel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *