Fra Aleppo til Ballerup
syrisk_flygtning_3.jpg
29-årige Maher Rasho har været flygtning i fire år. For halvandet år siden kom han til Ballerup, hvor han er i færd med at bygge en ny tilværelse op. Foto: Flemming Schiller
flygtning: 29-årige Maher Rasho flygtede for fire år siden fra krig og ødelæggelse i Syrien. Et par år tilbragte han i Tyrkiet sammen med sin bror, før han satte kursen mod Danmark. Han var den første, der flyttede ind på Møllevej, hvor kommunen har indlogeret en gruppe flygtninge.

»Kom indenfor – vil I have en kop kaffe eller te«. 29-årige Maher Rasho byder indenfor på det værelse, der siden marts sidste år, da han kom til Ballerup, har været hans hjem. Her er hyggeligt. En dobbeltseng i det ene hjørne, et lille sofaarrangement og reoler fyldt med porcelæn, nips, ordbøger og bamser, flere af dem Peter Plys.

Møblerne er skrabsammen fra Venligboerne. I hjørnet står et køleskab og snurrer om kap med fjernsynet, hvor den engelske tv-serie Downton Abbey er i gang. Det er en af Maher Rashos yndlingsserier, siger han, der læste engelsk litteratur på universitetet, da han i 2012 flygtede fra Syrien.

»Jeg boede 60 kilometer fra Aleppo sammen med min familien. I min kultur har vi et stærkt forhold til hinanden i familien, og jeg boede i et stort hus med min forældre, min bror, hans kone og børn. Det var meget dejligt,« fortæller den 29-årige syriske flygtning, der har boet i Ballerup i halvandet år.

Han insisterer på at tale dansk, selvom han er fuldbefaren på engelsk, bevidst om at sproget er vejen til integration i det danske samfund.

»Sprog bygger bro mellem mennesker, kulturer og lande. Og det er vigtigt for mig at lære sproget, og lære det hurtigt,« forklarer Maher Rasho, der er i gang med danskuddannelse 3 på Ballerup Sprogskole.

Om dagen arbejder han som kontorbetjent i Moderniseringsstyrelsen til en løn, der svarer til SU. Arbejdet er led i et to-årigt integrationsforløb, som skal gøre ham parat til det danske arbejdsmarked.

Bomberne faldt tæt

Det var ellers et noget andet liv, der var lagt op til for den unge syrisk mand, da hans liv for fem år siden, tog en voldsom drejning.

Et massivt bombeangreb på den by, Maher Rasho og hans familie boede i, fik dem til at flygte. Midt om natten blev der smidt 300-400 bomber og lagde byen i ruiner. Og familien flygtede ud på landet, hvor de byggede et lillebitte hus, hvor tre familier skulle være.

Maher og hans bror besluttede sig for at forlade Syrien og søge nye græsgange i Tyrkiet. Og efter en farefuld færd over mineret område på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien nåede de to brødre til Istanbul, hvor de levede af sort arbejde.

Foto: Flemming Schiller

»Jeg arbejdede som skrædder i Istanbul. Min far er skrædder og havde et skrædderi, men det ville jeg ikke, men min far bad mig sidde og kigge på, når han syede. Det hjalp mig meget i Istanbul, for jeg lærte meget af at kigge på ham arbejde. Det betød, at jeg kunne arbejde som skrædder i Tyrkiet. Men fordi vi var flygtninge, blev vi underbetalt. Det var svært at leve, folk udnytter, at man er flygtning,« siger Maher Rasho, der efter to år i Tyrkiet besluttede sig for at drage videre.

Næste stop blev en græsk ø, som han ikke husker navnet på. Opholdet varede ikke mere end tre dage, før Maher Rasho og fire andre syriske mænd begav sig videre. De fire af mændene ville til Holland, men ikke Maher Rasho. Allerede før det blev aktuelt at flygte fra Syrien, havde han drømme om at komme til Danmark.

Danmark på lystavlen

»Jeg vidste, der ventede mig noget godt i Danmark. Der var noget i mig, der blev ved med at pege i den retning. De andre stoppede i Holland, jeg tog videre,« fortæller han, der havnede i en asyllejr i Sønderborg i nogle måneder, før han kom først til Lyngby og siden til Ballerup.

Selv efter et par år i Danmark er der meget at lære, ikke mindst de oceaner af regler, skrevne som uskrevne, der findes i det danske samfund. Det er ikke altid nemt navigere rundt i, det ved Maher Rasho af erfaring.

»Det er ikke nemt, i forvejen er man væk fra familie og venner. Nogle af mine venner er døde, andre bor i forskellige lande. Nogle gange kan jeg godt blive desperat. Som flygtning tænker man altid på to ting. Sit hjemland og det nye land,« siger Maher Rasho om splittelsen og usikkerheden om, hvorvidt han kan skabe sig et nyt liv i Danmark.

Han vil gerne arbejde med børn, måske tage en uddannelse som pædagog, og så vil han gerne slå sig ned i Danmark permanent. Dansk statsborgerskab er målet. At stifte familie er en anden. Men han ved også, det er en lang rejse, og der er forhindringer på vejen.

Fokus på det positive

»Jeg vil ikke tale om de dårlige oplevelser. Der findes dårlige mennesker alle steder i verden. Og der findes mennesker, der gerne vil hjælpe og gøre noget for andre,« siger Maher Rasho og fortæller, hvordan naboer fra vejen kom med blomster og bød velkommen til Ballerup, da han flyttede ind på Møllevej.

Foto: Flemming Schiller

Han har mødt gode mennesker på sin vej, og har engageret sig i den nystartede forening Dialogforum, der arbejder for at fremme flygtninge og indvandreres sag i Ballerup.

»Jeg bliver mega-sur, hvis jeg ikke kan finde en løsning på et problem,« siger Maher Rasho, der har et lidt anstrengt forhold til dansk mødekultur. De mange, lange møder, han er stødt på i Danmark, forstår han ikke.

»Jeg forstår det ikke. Mere handling og mindre snak,« siger han og griner.

Planerne for fremtiden indebærer også familie og børn. Og kærligheden, den har hanfundet.

»Jeg har fået en kæreste, hun er halv dansk, halv engelsk. Jeg tror, hun vil blive en god mor, men først skal hun være færdig med sin uddannelse,« siger Maher Rasho, der er i gang med at søge lejlighed, så han og kæresten kan flytte sammen. Også her går det for langsomt. Dansk bureaukrati trækker store veksler på en engageret, ung, syrisk mand.

»Men jeg lærer også hele tiden noget nyt,« lyder hans afvæbnende konklusion.