Nu lukker politikerne Centrumgaden af
Baderinge-2-1.jpg
Ikke flere ’lappeløsninger’ i Centrumgaden med orange baderinge, skilte og pædagogiske henstillinger. Nu skruer politikerne bissen på og etablerer ’pullerter’ ved alle indkørsler til gågaden. Så håber man, at det løser problemet med ulovlig kørsel og parkering. Foto: Arkivfoto.
Gågade Kommunen kunne ikke få godkendelse til et ’standsning forbudt’ skilt i Centrumgaden. Så nu dropper politikerne mellemløsningen og sætter pullerter op.

Sagen om den generende trafik og parkering i Centrumgaden er ved at nærme sig sin afslutning. Sådan ser det i hvert fald ud, efter at politikerne fredag tog en drastisk beslutning. Der kommer ikke nogen ’blød’ mellemløsning med skilte, ensrettet trafik og indskrænkede vareleveringstider, som ellers planlagt. Nu kommer den store pakke, hvor hele Centrumgaden bliver spærret af med de såkaldte ’pullerter’.

Egentlig havde Teknik- og Miljøudvalget besluttet den ’bløde’ pakke, som også tidligere er blevet beskrevet i Ballerup Bladet. Der manglede kun en endelig godkendelse fra Købehavns Vestegns Politi.

Politiet sagde nej

Fredag stod det imidlertid klart, at politiet ikke kunne godkende planen. De kunne ikke acceptere en skiltning, der fortalte, at der var standsning forbudt i Centrumgaden, og dermed var planen afblæst.

For hvis der ikke kan være standsning forbudt i gågaden, så kan p-vagterne ikke udskrive bøder med det samme, og så er en meget stor del af ideen med hele planen forsvundet.

Derfor valgte politikerne at droppe den ’lille’ plan og gå direkte til den ultimative løsning, afspærring af alle indkørsler til Centrumgaden med pullerter.

»Vi har valgt at droppe vores oprindelige plan og i stedet gå hele vejen. Vi havde allerede besluttet at gøre klar til det næste skridt med pullerter, men ville egentlig vente og afprøve det andet først. Men da politiet ikke kunne godkende et totalt standsningsforbud, så var meget af ideen væk, fordi p-vagterne så ikke kan give bøder straks. Og så var der ingen ide i at fastholde resten af planen. Så nu sætter vi pullerter op,« siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Helle Tiedemann (A).

Det betyder, at man nu skal godkende den plan politisk og det skal endeligt vedtages i kommunalbestyrelsen. Men papirarbejdet vil blive gjort hurtigt, så man kan komme i gang med arbejdet.

Hurtig ekspedition

Udfaldet af sagen passer udvalgsformanden ganske godt.

»Jeg synes faktisk, at det er meget godt, at det gik sådan. Vi har set, at problemet bare er blevet værre, og det kan godt være, at skilte og henstillinger virker på almindelige mennesker, men banditterne er ligeglade. Så derfor vælger vi nu at gå hele vejen, så vi kan komme problemet til livs,« siger Helle Tiedemann, som regner med, at man senest vil kunne godkende pullert-løsningen i kommunalbestyrelsen i september og gå i gang med at grave stolperne i jorden i oktober.

Udover de politiske forberedelser skal der også gøres en del tekniske forberedelser så den bedst mulige løsning skal findes til den rette pris. Der har været snak om at man laver nogle enten fjernstyrede eller oplåselige pullerter, som kun de ’udvalgte’ bilister har kort eller nøgle til, såsom varebiler med ærinde i gaden, visse taxier, handicaptransport og udrykningskøretøjer.

10 kommentarer om “Nu lukker politikerne Centrumgaden af”

  1. Allan Hougaard siger:

    Er problemet virkelig så stort. Jeg går tit på centrumgade og er da udioter, som tror atvregeler ikke gælder dem, men det er jo ikke lige frem sådan at folk kører ræs i gaden.
    Er det mon det kommende kommunalvalg, der gør at politikkerne skal markere sig?
    Lad være at hop på den. Kig på deres indsats hele valgperioden og ikke kun op til valget.

    1. Ove Ginness siger:

      Prøv at tale med beboere i gaden, hvordan de oplever ulovlighederne – ræs i pæn, høj fart med både biler, knallerter og motorcykler i størstedelen af døgnet. Hvad politikernes motiv er, til at handle nu, ved jeg ikke – men det kunne jo skyldes pres fra borgerne – og ikke nødvendigvis være valgflæsk”

  2. Jes siger:

    Dejlig at skal slæbe lidt mere og blive lidt mere udsat for overfald GODT ARBEJDE MÅSKE SKULLE I DEJLIG MENNESKER HAVE SPURT LIDT IND TIL HVAD PROBLEMET ER HILSEN EN RIGTIG SOCALIST

    1. kim pedersen siger:

      Hvad mener du Jes

  3. Sanne Hartmann siger:

    Forleden drønede 3 motorcykler igennem den nederste del af gågaden mod kirken i butikkernes åbningstid. det er set, at folk kører temmelig stærk, for hurtigt at komme ud af gågaende – måske kører de ikke ræs, men de kører ALT FOR STÆRKT!!! jeg bor på gågaden og oplever det meget ofte (læs ugentligt!!)

    1. Ove Ginness siger:

      Og motorcyklisternes følgebil, den sorte Mercedes, tillod sig oven i købet den provokation, at BAKKE gennem gågaden fra indkørslen fra Linde Allé og hele vejen ned til centret

  4. kim pedersen siger:

    Allan om det er stort? Du fatter ganske enkelt ikke omfanget Folk flytter herfra.

  5. kim pedersen siger:

    Helle Tiedemann.
    Fantastisk løsning med pullert. Men husk nu at kode kortene på en sådan måde, at de erhversdrivende ikke kan åbne døgnet rundt men kun på de tilladte tider. Det var rent faktisk en håndfuld at dem der startede “legaliseringen” af kørslen ved fuldstændig at gøre som de ville.

  6. Helle Tiedemann siger:

    Til Allan
    Jeg knokler i hele perioden og ikke kun nu!
    Til Jes
    Ja or nogle bliver der lidt længere hvis det ikke kan gøres i den åbne tid.
    Til Kim
    Takker Tak for dit gode råd også, det vil jeg huske på.

    1. Ove Ginness siger:

      Husk også, at der i gågaden bor handicappede personer, som hentes og bringes til gadedøren i bil, af slægt og venner – den mulighed skal de vel stadigvæk have – så der er endnu mere at knokle for, ikk?

      Sådanne muligheder skal vel ikke fjernes, fordi nogle (trods alt få) skvadderhoveder ikke kan læse skilte og i egoismens navn bare gør, som det passer dem.

Skriv et svar til Jes Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *