Spar åbner i Ganløse
spar-købmand-copy.jpg
Charlotte Due Olsen glæder sig til livet som købmand i Ganløse, hvor hun lørdag den 26. august slår dørene op i byens nye Spar-butik. Foto: privatfoto
butik Fra på lørdag kan beboerne i Ganløse igen handle hos den lokale købmand, når Spar åbner på Østergade.

Beboerne i Ganløse og omegn kan se frem til den 26. august 2017, hvor dagligvarekæden Spar åbner på Østergade 2. Det betyder, at beboerne igen kan handle hos den lokale købmand.

Den nye Sparbutik bliver på 665 kvadratmeter og kommer til at ligge i Kiwis gamle lokaler.

Købmanden i butikken bliver 46-årige Charlotte Due Olsen, der som 18-årig startede hos den lokale købmand i Værløse. Siden da er det blevet til 28 år i branchen, hvor hun blandt andet har fungeret som kasseleder, servicechef og butikschef. Senest har Charlotte Due Olsen bestået Dagrofas købmandsuddannelse, og ser nu frem til karrieren som selvstændig købmand i Ganløse.

»Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang. Mine mange år i branchen har været en spændende rejse både fagligt og personligt, og den vil jeg nu bruge til at give borgerne i Ganløse en god, lokal dagligvarebutik, hvor kundeservicen er i top’,« siger Charlotte Due Olsen og fortsætter:

»I min butik vil kunderne altid kunne finde gode tilbud samtidig med, at de kan smage på vores varer og lade sig inspirere til madlavningen i hjemmet. Jeg vil også sætte fokus på et stærkt samarbejde med de øvrige erhvervsdrivende i Ganløse. Jeg tror på, at vi sammen kan bidrage til at styrke lokallivet i Ganløse.«

På åbningsdagen lørdag den 26. august tænder Spar op i grillen og byder på smagsprøver på vine. Der vil selvfølgelig også være børnevenlig mad og drikke til de mindste beboere i Ganløse. Butikken åbner klokken 9.00.
mia



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *