BSF’s unge talenter tabte
fodbold Søndag var der hjemmebane debut i U18 ligaen. De kommende stjerner tog mod sølvvinderne fra sidste sæson fra Team Viborg.

Det var to hold med forskellige måder at gribe kampen an. Gæsterne var et særdeles fysisk stærkt mandskab og BSF var godt klar over, at de skulle spille fodbold og ikke ind i nærkampe. Begge hold gik livligt til opgøret og selvom der ikke blevet scoret i de første 45 minutter, blev de fremmødte tilskuere vidne til meget godt fodbold.

I anden halvleg kom der hul på scoringerne. BSF lagde ud med en scoring i det 57. minut af Amalie Weisendorff, efter flot forarbejde af tilbagevendte Josephine Visti Mottet. Gæsterne fik åbnet scoringen i det 79. minut, da de kunne sparke bolden i et tomt mål efter et sammenstød mellem gæsternes angriber og BSF-keeper Daniella Wilken med følge af, at Daniella blev liggende i græsset. I det 89.minut blev BSF-holdet straffet med en meget sen scoring og de måtte se sig slået med 2-1.

Næste optræden for U18 DM er på lørdag, hvor naboerne fra B 93 kommer på besøg. Kampen har en noget speciel optakt, da flere af BSF’s spillere er skiftet til B 93 i sommerpausen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *