Vind billetter til Wallmans
wal.jpg
Der er to billetter til show og middag på Wallmans i Cirkusbygningen på højkant i denne uge. Foto: Wallmans
konkurrence Ballerup Bladet har fået fingrene i to billetter til det helt nye show ’Entourage’ på Wallmans i Cirkusbygningen i København. Dem udlodder vi nu til en heldig læser, der kan tage en ledsager med til det spændende show med tilhørende middag.

Gennem tre år har Wallmans arbejdet på udarbejdelsen af en ny scene, som tages i brug med dette nye show. Scenen er en stor cirkelscene med tre store LED-skærme, der samlet set giver et næsten 180 graders synsfelt i salen.

Her kan man opleve fransk cabaret med glitrende kostumer og overdådig scenografi. Man tages også med ind i H.C. Andersens eventyrlige verden, som fortolkes gennem legendarisk dansk rockmusik.

Der bliver masser af akrobatik – blandt andet med den populære Duo Creative, som demonstrerer deres enorme styrke, smidighed og intense samspil langt oppe under salens magiske kuppel.

Dertil kommer et gensyn med en af cirkustraditionens ældste discipliner: linedans. Vera Kaijanen har tidligere turneret med verdenssuccesen Cirque du Soleil, og nu kan man opleve hende balancere hen over hovederne på alle gæsterne i den store sal.

I løbet af de fire timer showet varer, serveres der en lækker 4-retters middag og i Wallmans er artister ikke bare artister. Imellem hvert shownummer er artisterne med til at serverer og underholde publikum.

Deltag i lodtrækningen

Hvis man vil deltage i lodtrækningen om to billetter til Wallmans Entourage, skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvad hedder bygningen, der huser Wallmans i København?

Send dit svar samt navn, adresse og telefonnummer på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage i lodtrækningen er mandag den 4. september klokken 9.00. 

Vinderbilletterne gælder fra 1. september 2017 til juni 2018, dog ikke fredag-lørdag i november og december.