U23 kvindelandsholdet spiller i Ballerup
BSF-landskamp-copy.jpg
På søndag den 10. september klokken 12 kan man se landskamp i Ballerup, hvor U23-kvinderne møder Finland. Foto: Privatfoto
fodbold Kvindeafdelingen i BSF er en af de bedste i Danmark.

Med et hold i 3F Ligaen, kvindernes superliga, samt i den landsdækkende U18 række, er nogle af de bedste spillere samlet i Ballerup-Skovlunde, og det er også noget, som de respektive landstrænere har opdaget.

BSF har nemlig i den kommende periode hele seks spillere med landsholdet. Alle seks er fra BSFs 3F Liga hold. Sarah Jankovska, Pernille Larsen og Dajan Hashemi skal med U19 landsholdet til Litauen, hvor tre kampe i kvalifikationen om at komme til Europamesterskabet næste år venter forude.

Imens skal Tanya Arngrimsen, Amalie Thestrup og Amanda Brunholt med U23 landsholdet, da de er udtaget af A-landstræneren Søren Randa-Boldt til samlingen. Den kommer til at foregå på hjemmebane, idet U23 landsholdet har valgt Ballerup Idrætspark som samlingspunkt denne gang.
Samlingen har sit højdepunkt på søndag, den 10. september, med en landskamp mod Finland. Kampen spilles på stadion i Ballerup Idrætspark, og udover at se det danske landshold, er der altså mulighed for at se tre lokale BSF-spillere i den rød/hvide dragt – endda i Ballerup.

Der er gratis adgang til landskampen Danmark – Finland, som spilles på søndag klokken 12.00 på stadion i Ballerup Idrætspark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *