Vind Oscarvinderen ’La La Land’
lalaland.jpg
Ryan Gosling og Emma Stone spiller hovedrollerne i ’La La Land’, der er en hyldest til filmklassikernes glamour og store følelser. Foto: Nordisk Film
konkurrence: I denne uge kan fire heldige læsere vinde filmen 'La la land' på dvd.

Med seks Oscarpriser og syv Golden Globes er ’La La Land’ ikke kun den bedst anmeldte film i år, men også den mest vindende.

Ryan Gosling og Emma Stone spiller hovedrollerne som to unge mennesker med store drømme, der forelsker sig i hinanden i stjernernes by.

I La La Land møder den håbefulde skuespillerinde Mia jazz-pianisten Sebastian i en bilkø, og langsomt udvikler de et forhold, der får hele byen Los Angeles til at synge og danse.

Men kan Mias og Sebastians kærlighed overleve deres store ambitioner? Er der overhovedet plads til stormende kærlighed, når man prøver at slå igennem i Hollywood?

La La Land, der er instrueret af Damien Chazelle, er en hyldest til filmklassikernes glamour og store følelser. Filmen har sunget og danset sig direkte ind i hjerterne på både anmeldere og publikum, og over 225.000 danskere har set La La Land i biografen.

Nu kan fire heldige læsere opleve filmen, som tog verden med storm. Ballerup Bladet udlodder nemlig i samarbejde med Nordisk Film fire eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’La La Land’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvor mange Oscars vandt La La land?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 18. september klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.