Wolfpack møder Bakken Bears i superarenaen
Basketball Wolfpacks organisation har siden maj måned arbejdet målrettet på fastholde og forstærke holdet på og udenfor banen. Målet at gøre Wolfpack til det største sportsbrand i Ballerup, Måløv, Skovlunde, Herlev og Glostrup.

Det bliver et brag af en sæsonstart: Wolfpack lægger hårdt ud mod sidste års danske mestre fra Bakken Bears, som kommer med et toptrimmet og stjernespækket hold. Kampen spilles mandag den 18. september klokken 19.00 i Ballerup Super Arena.

Der har været spændende tilgang af spillere som for eksempel Durrel Vinson, Edgaras Stagionis, Karolis Vaskys.

Disse markante nytilkomne profiler supplerer truppen godt og sammen med hårdtarbejdende spillere fra den gamle garde som for eksempel Niki Tamjidi, Michael Martin, Adrian Moss, Oliver Strøh, Anders Skou og George Kofi Berling tegner det til at blive en spændende ligasæson.

For at få spillerne til at yde deres bedste har Wolfpacks ansat den litauiske landsholdstræner Giedrius Zibenas. Han er ligeledes talentchef for BMS Herlev på drenge- og pigesiden, hvor han er ansvarlig for uddannelsen af klubbens trænere og arbejdet med talenterne i klubben. Wolfpacks tilknytning til moderklubberne BMS Herlev udgør et vigtig fundament for at give egne spillere chancen for at spille i ligaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *