Unødvendigt pointtab for Ballerup BK
fodbold Der var dømt top-opgør søndag formiddag, hvor dysten mellem Ballerup BK og Ejby IF 1968 var rykket ind i Top Danmark Hallen på grund af de tre foregående dages nedbør.

Kampen var blot seks minutter gammel, da Ejby fik bragt sig foran, men hjemmeholdet lod sig ikke gå på af den skæve start, og den følgende time var en opvisning i, hvor flot fodbold kan være. Ballerup fik i denne periode scoret tre gange. Først ved Poul Erland, som sendte et hjørnespark direkte i mål. Herefter ville også Daniel Pless og Thomas Carlsson være med, og scorede til 2-1 og 3-1.

Desværre knækkede kampen lidt med små 25 minutter igen, og Ejby fik reduceret på et dumt straffespark, som ifølge udeholdet selv, egentlig slet ikke burde være dømt. Ballerup BK slog dog hurtigt igen, da Daniel Pless minuttet efter sendte sin ottende sæsontræffer i kassen.

Med små ti minutter igen var Ballerup derfor foran 4-2, men formåde alligevel at smide føringen. Ejby scorede således to mål til udligning, og på trods af endnu flere chancer i begge ender mod slutningen, så forblev det ved 4-4 og en pointdeling i topopgøret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *