Svar til Michael Jensen
Debat: ”Vores automatiske tro på velfærd er under pres. Det er urealistisk at kunne opretholde et fornuftigt service-niveau der burde være forventeligt i Danmark” skriver Michael Jensen (DF) i Ballerup Bladet 5. september.

Jeg er enig i, at velfærden er under pres. Jeg mener dog, at det skyldes mange års nedprioritering af dette område. DF lægger i disse dage endnu en gang stemmer til en finanslov, som i den grad sætter velfærden under pres og forærer milliarder til den rigeste del af befolkningen. Penge som kunne være gået til ældrepleje og andet omsorg.

Michael Jensen bruger sin tid på at bekæmpe én velintegreret krigsflygtning, som allerede bidrager til fællesskabet, og som brænder for mange af de værdier, jeg kalder danske.

Mit forslag til Michael Jensen er; hvis du vil hjælpe med at fjerne presset på den danske velfærd, bør du arbejde internt i dit parti og få dem til at føre en mere velfærdsfremmende politik på Christiansborg og selv deltage aktivt i velfærdsfremmende kommunal politik i Ballerup, i stedet for at bruge din energi på en usympatisk enkeltsag.

4 kommentarer om “Svar til Michael Jensen”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    ” Krigsflygtning ”

    Benævnelsen “Flygtning” ændres så snart en flygtning ankommer til et fredelig land, og herefter ændres benævnelsen til Migrant.
    Og vedkommendes status og økonomisk krav som flygtning, ophører.

    Danmark og Ballerup kommunen er følgelig ikke forpligtet til noget som helst over for Migranter.

  2. toke siger:

    Dette indlæg handler ikke om migranter eller flygtninge. Det handler om hvordan vi bedst bevare vores velfærdssamfund.
    Rasen mod et enkelt menneske i Ballerup er symbolsk og tjener kun til at spilde vores tid fra at arbejde på at skabe gode rammer for alle borgere i kommunen.
    Vores velfærd er under pres, fordi der er nogle som ikke gør hvad de kan for at værne om det. Her tænker jeg at det er passende at pege på DF, fordi Michael repræsenterer DF, og fordi DF støtter konstante nedskæringer på velfærden.

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Udgifter til flygtninge/migranter der koster Danmark godt og vel 33 MILLIARDER KRONER om året, har så absolut noget med bevarelsen og beskyttelsen af vor velfærd at gøre.

      Den velfærd som borgerne gennem et livs arbejde havde forventet ville komme dem til gode når de havde brug for det, men nu må se deres “investering” gå til udefra kommende personer der aldrig har støttet vor fælles kasse.

      Denne udgift rammer både Staten, Kommunerne og hver enkelt borger i form af besparelser, serviceforringelser og udsigt til et fattigere liv.

      Så JO, udgifterne til flygtninge/migranter HAR noget med bevarelsen af vor velfærd at gøre.

  3. toke siger:

    Tal hevet ud af luften. Hvor meget koster et kampfly?
    Hvis du vil finde et relevant tal så undersøg hvor meget flygtninge i Ballerup, altså de få som kom til kommunen i 2016 koster.
    Du kan evt sammenligne med hvor meget der bliver svindlet for i EU eller hvor meget skat vi ikke fik inddrevet fordi kommunale skattekontorer blev nedlagt.
    Du sætter tal op uden sammenhæng eller reference. Det er en svær dialog.
    Jeg er mest bekymret for at vores danske moral og etik forsvinder på grund af det som flygtningeproblematikken gør ved debatten.
    Jeg kan se vi ikke er enige, og det er ok. Men at bekrige flygtninge er ikke velfærdsskabende, hvis man giver pengene, som du mener kan spares, til dem som har mest i forvejen. Så kom ind i kampen for velfærden eller meld ud at velfærd ikke bekymre dig, så længe du kan træde på dem du ikke mener rigtig danske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *