Der skal ændres holdning
Debat: Tak for spørgsmålene fra familien Petterson

Jeg er meget enig i, at der mangler politi i vores nærområder. Jeg vil selvfølgelig i fremtiden arbejde for dette.

Jeg har selv før foreslået, at vi skulle have modeller a la Fulton, der skulle tilpasses vor tid, eventuelt sammen med andre kommuner og minimum med en kommune, der har en havn.

Ellers fungerer SSP-arbejdet godt over bygrænserne, hvor Herlev, Gladsaxe og Ballerup arbejder sammen. Tidligere var det i samarbejde med justitsministeriet og socialministeriet. Desværre er dette samarbejde er stoppet, selvom der kom gode resultater med bandebekæmpelse og SSP-arbejdet.

Kan vi ikke prøve at gøre det bedre ved at indrage børnene og forældrene i fælles løsninger, sammen med erhvervsliv, skoler, institutioner og kommunen?

Det er klart, at de unge skal have mentorer, søskende og voksne at se op til. Og det med de gode eksempler. Men der må jo også komme et holdningsskift. Voksne med deres børn overtræder jo også regler og opfører sig dårligt i det offentlige rum, selvom deres børn overværer det. Det samme sker også, når frivillige trænere eller lærere får en overhaling af forældre, der ikke får opfyldt deres ambitioner for deres barn. Det er ikke i orden.

Så det er over en bred kam, der skal et holdningsskift til. Plus at både politi og skat skal styrkes, så vi igen oplever lighed for loven og respekten tilbage for de regler, der holder vores samfund sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *