Flere p-pladser i Ballerup
P-plads-1.jpg
Der bliver plads til lidt flere biler i Ballerup bymidte, når kommunen indretter parkeringsplads ved Rolighedsvej og Hold-an Vej. Foto: Privatfoto
På hjul: Der skal etableres en række nye p-pladser, både midlertidige og permanente ved Ballerup bymidte.

En ting er sikkert. Bymidter har ofte behov for parkeringspladser til de mange biler, der hver dag kører og befinder sig i centrum af en snart sagt hvilken som helst by af en vis størrelse. Således også i Ballerup, hvor kommunalbestyrelsen har bevilget knap to millioner kroner til en række nye parkeringspladser på Rolighedsvej.

På Rolighedsvej tæt på Hold-an Vej ligger nu et græsareal der ikke benyttes til noget. Planen er nu, at det areal kan omdannes til permanente p-pladser, hvor folk med ærinde i centrum kan parkere. Planen skal også ses i lyset af, at der er ved at blive etableret en ny banegårdsplads og at det vil kræve et ’p-plads tilskud’.

Området skal asfalteres, og der skal være afvanding, lys og opstribning til 18-20 p-båse. Det vil koste i alt 1,3 millioner kroner.

Dertil kommer, at politikerne vil udvide parkeringsarealet på hjørnet af Linde Alle og Hold-an Vej, så der kan laves endnu 8-10 p-pladser. Arealet er grusparkering og skal ikke udvides mere udover den nu planlagte udvidelse. Det vil koste i omegnen af 500.00 kroner at få de ekstra pladser på grusparkeringen. Det betyder samtidig, at det grønne bælte og de store træer bibeholdes.

De planlagte udvidelser vil formentlig allerede i år kunne gennemføres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *