Karate binder familien sammen
kjøng.jpg
Walter og Anne Kjøng holder sig i fysisk og mental form gennem karate. I en alder af 64 og 61 er de stadig aktive, og driver ved siden af deres job som henholdvis limousine-chauffør og jordemor, karateklubben Yujo-Kai i Glostrup. Foto: Flemming Schiller
fællesskab De har sorte bælter i karate, har vundet snesevis af medaljer og er højt rangeret indenfor karatesporten i Danmark. Alligevel er det ritualerne, respekten og disciplinen, der løber som en rød tråd i den japanske kampkunst, som betyder mest for ægteparret Anne og Walther Kjøng fra Ballerup. Værdier de har bygget deres familieliv op omkring, og som er drivkraften i deres karateklub i Glostrup.

Da Anne og Walther Kjøng en efterårsdag i 1973 tog ind i karateklubben i Borgergade i indre København, havde de ingen idé om, at den japanske kampkunst ville komme til at forme deres liv. Anne var bare 17 år og Walther 20. Hun en langbenet brunette, og han en Vesterbro-dreng med et ilter temperament, der nemt kom i klammeri, hvis nogen generede hans udviklingshæmmede bror.

Karate var en relativ ny sportsgren i Danmark, og der var langt mellem de kvinder, der dyrkede det. Anne Kjøng blev derfor ikke ligefrem varmt modtaget i karateklubben.

»Jeg var den eneste kvinde, og mændene syntes, jeg var irriterende. De syntes bare, jeg skulle skrubbe af,« husker Anne Kjøng fra sit møde med karateklubben. Til gengæld motiverede den lunkne velkomst hende til at gøre sig gældende i nærkamp med mændene. Hvad hun ikke havde i råstyrke, udviklede hun til gengæld i teknik, og blev hurtigt teknisk dygtigere end sine mandlige kombattanter.

Tæsk af en kvinde

»Med mine tynde arme, var jeg nødt til at blive teknisk dygtig og hurtigere og udvikle bevidsthed om den tekniske side af karaten. Og så var jeg smidig og har lange ben. De fik hurtigt respekt, da de fandt ud af, de fik tæsk,« siger Anne Kjøng og illustrerer ved hjælp af sin mands arm, hvordan hun ved hjælp af fokusering af sin kraft kan parere et slag til trods for, hun er en spinkel kvinde.

Mens Anne Kjøng i bogstaveligste forstand lærte at nedlægge mændene, så kunne Walther Kjøng bruge karaten til at disciplinere sit temperament med.

»Jeg fik styr på mit temperament og på al det adrenalin og testosteron, der flød i mine årer. Jeg fandt ro og styrke gennem træningen. I karate kan man godt få nogle knubs, men man lærer ikke at blive vred på sin modstander,« forklarer Walther Kjøng hjemme fra lejligheden på Baltorpvej.

Han er netop ankommet med en buket blomster til fruen i anledning af parrets 42. bryllupsdag. Lige så længe som de har boet i den 85 kvadratmeter store lejlighed. Med tre børn og plejebørn. Børnene er for længst flyttet hjemmefra, men skilderier af dem og de otte børnebørn hænger side om side i hjemmet.

Signalværdien er tydelig. Familien betyder noget, og det samme gør fællesskabet, der er bygget på respekt, ritualer og høflighed. Værdier, parret har fundet i den japanske kampkunst, som i mere end 40 år har været en integreret del af deres liv.

Den billige lejlighed i centrum af Ballerup, har gjort det muligt at gøre karaten til mere og andet end en hobby. Anne Kjøng er jordemor og arbejder som timelønnet, og Walther Kjøng, der har en bachelor i engelsk og dansk fra CBS/Handelshøjskolen, er efter en årrække som selvstændig og skolelærer, blevet limousinechauffør – også som freelancer. Ved siden af driver parret Glostrup Karateklub, Yujo-Kai.

Fast ejendom og fed pensionsopsparing valgte de fra, allerede da børnene var små. Til gengæld kunne Anne Kjøng gå hjemme, tage en HF-eksamen med over 11 i snit, der sendte hende direkte ind på jordemorskolen, ligesom det har givet parret mulighed for at lægge mange timers arbejde i deres egen karateklub.

Karateklub for familier

I en årrække underviste Walther Kjøng på en skole i Glostrup, hvor han var klasselærer for en 5. klasse. Her opdagede han, at værdierne fra karaten fungerede godt med eleverne. De var vilde med ritualerne og disciplinen, især når den blev serveret i en atmosfære af respekt og venlighed.

»Det virkede faktisk. Det skabte ro i klassen, og børnene kunne koncentrere sig. Og jeg fik gode tilbagemeldinger fra både kollegaer og forældre. Det banede vejen for, at jeg fik mulighed for at lave en karateklub på skolen. Det skulle bare være en hyggeklub med 20 medlemmer,« fortæller Walther Kjøng.

Men sådan gik det ikke. Interessen var overvældende, tilmeldingerne væltede ind. I begyndelsen var klubben kun for familier, men siden rykkede karateklubben væk fra skolen og ind i større lokaler, og i dag er der lempet på optagelseskriteriet. Klubben har i dag 135 medlemmer i alderen seks til 64 år. For de helt små er der sågar venteliste på op til et år.

»Da vi selv startede til karate var det kæft, trit og retning. Det var hård disciplin og hård træning. Vi har modificeret karaten og bruger en anerkendende pædagogisk tilgang og roser eleverne. Vi har mange børn, der er mobbeofre eller på anden måde hænger i laser. De skal have et løft,« forklarer Anne Kjøng, der kan berette om flere børn og unge, der ved hjælp af karate-træningen har kunnet løfte sig ud af en dårlig skolegang, fagligt som socialt.

Udover at lære at forsvare sig selv fysisk, er karatetræningen i lige så høj grad mental. Cirka 75 procent af træningen handler om at styrke de mentale muskler, at lære sig selv at kende under pres og vide, hvordan man tøjler sit temperament, at sætte sig mål og være vedholdende. Og det giver robuste børn og unge med et solidt selvværd og gode familiære relationer, forklarer parret.

Fællesskab og høflighed

Medaljer og fine placeringer indenfor karaten indenlands som udenlands hører også til familien Kjøngs bedrifter, både forældre og børn har stået på sejrskamlerne rundt om i verden. Walther Kjøng speaker desuden til stævner, og Anne Kjøng er den højst graduerede kvindelige dommer i Dansk Karate Forbund og uddanner også karatedommere.

Trods de gode resultater er det ikke dem, der fylder mest hos familien Kjøng. Det er sammenholdet og de fælles værdier.

»Vi har et fantastisk familieliv, og vi glæder os over den symbiose, der er mellem vores børn og svigerbørn. Basen skal være i orden, og det er den i vores familie. Vi har et fælles kodeks, der handler om respekt og høflighed. Nærvær og venlighed over for andre mennesker er en stor del af karate og japansk kultur. Det har vores børn fået ind med karaten. De ved, de ikke er ligestillede med os som forældre, men de er ligeværdige,« forklarer Walther Kjøng om familiens værdier, som er inspireret af den århundreder gamle, japanske kampkunst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *