Motionsløb i Jonstrup Vang
Jonstrupvang-copy.jpg
Ballerup Orienteringsklub afholder Jonstrup Vang Løbet lørdag den 7. oktober. Foto: Privatfoto
løb Kom og oplev den flotte efterårsklædte skov lørdag den 7. oktober, hvor Ballerup Orienteringsklub inviterer til motionsløb i Hareskoven i den del af skoven, der hedder Jonstrup Vang.

Der kan vælges mellem to distancer – en på 3,8 eller 8 kilometer. På begge distancer konkurreres der i både dame-, herre- og børneklasse (max. 15 år i børneklassen). I år er der endvidere en distance på 1,1 kilometer for børn under 10 år.

Ruten er udfordrende, skiftevis flad/bakket og foregår på store skovveje, dels langs idylliske skovsøer. Der er præmie til vindere i alle løbsklasser. Endvidere er der masser af lodtrækningspræmier.

Tilmelding til Jonstrup Vang Løbet kan ske frem til den 30. september hos Sportmaster i Ballerup Centret eller på www.events4u.dk frem til den 3. oktober.

Flere oplysninger kan ses på www.jonstrupvanglobet.dk eller gives af løbsleder Frank Rasmussen på telefon 22 15 89 58.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *