Triton bejler til erhvervslivet
Svømning Svømmeklubben Triton har gennem et stykke tid arbejdet på et nyt erhvervskoncept, hvor virksomheder med interesse for eliteidrætten og i særdeleshed svømning kan blive del af et inspirerende og anderledes erhvervsnetværk.

Bestyrelsen i Troton ønsker med konceptet at åbne dørene for lokale og regionale virksomheder, som ser en interesse i at bakke op omkring en landsdækkende idræt, der både favner bredden og eliten.

»Vi er ikke blinde for, at virksomhederne kan være med til at udvikle klubben organisatorisk, ledelsesmæssigt og strukturelt. En klub af Tritons størrelse har en kompleksitet, som på mange måder minder om en virksomheds, hvor der både skal arbejdes med service, personaleledelse, support, økonomi og styring. Som forening må man hele tiden tænke nyt og se efter mulige samarbejder på tværs – også dem som for en forening ikke naturligt ligger lige for, forklarer Susanne B. Fischer, formand for Triton.

Virksomhederne får mulighed for at deltage i forskellige netværksmøder, ligesom de bliver en aktiv del af svømmeklubbens mange sportslige arrangementer, der afholdes i East Kilbride Badet i Ballerup Idrætsby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *