Hvor skal vi bo efter endt uddannelse?
Debat Ungdoms- og uddannelsespolitikken gøres der meget med og mange gode tiltag så som boliger til dem som er under uddannelse, men hvad gøres der når vi er færdige med vores uddannelse?

Vi skal fraflytte vores ungdomsbolig inden for 2,5 måneder og kan ikke få noget andet sted at bo, i hvert tilfælde ikke med mindre at man har en stor pung, så man kan købe noget, og det er jo ikke ligefrem mange penge, man kan spare op af en lærlingeløn, eller hvis man er på SU.

Vores spørgsmål er: Hvor går vi hen nu, vi skal fraflytte vores ungdomsbolig den 15.10?
Vi har søgt igennem kommunen og fået fire tilbud, hvor den ene af os har været nummer to på hvert eneste tilbud, den anden af os har fået besked om, at man skulle have været skrevet op siden man var 14 for at have en chance.

Nu er vi begge to færdige med vores uddannelser og har fået et godt job, men skal se frem til at bo i telt eller rundt omkring hos kammerater indtil der kommer et tilbud.

Vi kunne jo også starte på en ny uddannelse, men er det god boligpolitik? Hvad er Ballerup Kommunes boligpolitik for os?

1 kommentar om “Hvor skal vi bo efter endt uddannelse?”

  1. Niels Dybdahl siger:

    Jeg opsagde en lejlighed på Baltorpvej for ca 1 år siden. Det lykkedes ikke boligselskabet at leje den ud i de 3,5 måneder der gik indtil opsigelsesvarslet udløb. Og det selvom prisen var på ca 3000 kr/måned hvilket burde være en overkommelig pris. Hvordan kan det være at der er nogle som ikke kan finde bolig mens andre ikke kan komme af med deres?

Skriv et svar til Niels Dybdahl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *