Børn og unge skal vokse op uden røg
røgfri-fremtid-copy.jpg
Heidi Lorentzen formand for Kræftens Bekæmpelse i Ballerup, borgmester Jesper Würtzen og lokalambassadør for Kræftens Bekæmpelse Per Mortensen ved underskrivelsen. Foto: privatfoto
rygning Ballerup Kommune underskriver partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden om vision 'Røgfri Fremtid'.

Hver dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Det tal er én af grundene til, at Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om en fælles vision ’Røgfri Fremtid’ for et røgfrit Danmark i 2030.

Tirsdag den 12. september underskrev borgmester Jesper Würtzen partnerskabsaftalen. Underskriften betyder, at Ballerup Kommune støtter op om visionen, hvor der blandt andet er fokus på, at børn og unge har ret til at vokse op uden tobaksrøg.

»Hvis vores børn og unge lader være med at ryge, får de bedre mulighed for at skabe sig et sundt og godt liv. I Ballerup Kommune har vi allerede fokus på at hjælpe og oplyse børn og unge om rygningens negative påvirkning. Derfor var det helt naturligt for os at støtte op om ’Røgfri Fremtid’, siger Jesper Würtzen.

Ballerup Kommune tilbyder rygestopkurser, som specifikt henvender sig til unge, dem kan man læse mere om dem på ballerup.dk under sundhedstilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *