Ny sejr til LSF
fodbold Der var byttet lidt rundt på tropperne efter den fantastiske Brøndbykamp, men ’’tømmermændene” var tydelige i den første time med mange personlige fejl og et forholdsvist lavt tempo.

Der skete ikke så meget i starten, men i det 15. minut skulle LSF afvikle et målspark og så var en Tåstrupspiller hurtigt over bolden og hakkede den i kassen til 1-0.

Men skulle tro, det ville få LSF-spillerne til at vågne op, men nej. I det 23. minut fik Tåstrup et hjørnespark. Den blev sendt indover og her gik en masse spillere helt galt af bolden og den blev så ekspederet i mål til en 2-0-føring.

Heldigvis vågnede LSF så lidt op. En lang bold frem til Mathias Gransee og et dumt straffespark begået af Tåstrup og det blev sikkert omsat i mål af Morten Larsen.

Langt om længe kom der gang i spillet – og så gik det stærkt. I det 79. minut fik Morten Larsen bolden på midten af banen og han lagde en klinisk aflevering i dybden til Marc Lind, som med venstreskøjten fik udlignet til 2-2.

Tre minutter senere blev Morten Larsen spillet i dybden og alene med keeperen fik han afsluttet, men ind gik bolden ikke. Heldigvis så var Emil Scott over riposten og han kunne sikkert sparke bolden i kassen til 3-2.

Det gentog sig fem minutter senere. Denne gang var det Scott selv, der blev spillet i dybden og først reddede målmanden, men riposten fik han selv sparket over stregen til slutresultatet 4-2.

Nu håber alle på en normal uge med træning, inden det spændende lokalopgør næste weekend mod Stenløse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *