Få et firserfnis med ’Dan Dream’
Dan-Dream-Foto-Per-Arnesen-copy.jpg
Casper Christensen og Frank Hvam har lavet komedien ’Dan Dream’ om en lille gruppe fantaster, der i 1980’erne vil udvikle verdens første elbil. Foto: Per Arnesen
konkurrence I denne uges dvd-konkurrence kan man vinde den danske komedie 'Dan Dream'.

I et lille land som Danmark kan det være svært at drømme stort, men det er netop hvad en lille gruppe fantaster gør i Casper Christensens og Frank Hvams nye folkekomedie, Dan Dream.

Filmen har et stærkt cast der, ud over manuskriptforfatterne Casper og Frank også har blandt andre Magnus Millang, Peter Gantzler, Lars Hjortshøj og Mia Lyhne på rollelisten.

Dan Dream er en folkekomedie fra de tidlige 80’ere. Et vaskeægte dansk eventyr om mod, fælleskab og store drømme.

Filmen følger en lille gruppe elskelige fantaster, der sætter sig for at gøre det umulige og skrive historie ved at udvikle verdens første elbil.

Historien er frit inspireret af et af de mest ikoniske danske pressebilleder fra 1980’erne – præsentationen af den danske elbil ’Hope Whisper’, der kørte galt på et spektakulært pressemøde i Forum i 1983.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Dan Dream’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Casper Christensen blev landskendt i begyndelsen af 90’erne, da han var vært på et børneprogram på DR1. Hvad hed programmet? 

Send dit svar samt navn adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 2. oktober klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.