»Cancer er ikke noget, der fylder hos mig«
lis_bech_4.jpg
Lis Bech Christensen med den ti måneder gamle hvide schæfer Trunte, der sørger for, at hun kommer ud og gå otte-ti kilometer om dagen. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Livskraft Sådan lyder det fra 54-årige Lis Bech Christensen, der for tre år siden fik konstateret brystkræft i forbindelse med et rutinemæssigt tjek. I dag arbejder hun på fuld tid og er engageret i Skovlunde Idrætsforening som formand for håndbold, gymnastik og senioridræt.

Da Lis Bech Christensen for tre år siden var til rutinemæssig mammografi, fik hun besked på, at hun skulle komme tilbage, for der var noget i prøven, som skulle undersøges nærmere. Da hun før jul vendte tilbage til hospitalet til endnu en screening, insisterede hun på at få klar besked. Hun ville ikke gå julen over og bekymre sig, om hvorvidt de havde fundet en knude eller ej.

»Det havde de, og den skulle fjernes i januar,« fortæller den 54-årige sosu-hjælper fra sit nyindkøbte haveforeningshus i udkanten af Ballerup. Her nyder hun sensommeren sammen med sin hvide schæferhund Trunte, der trods sin betydelige størrelse er noget af en skødehund.

Livsglæden er ikke blevet mindre efter det alvorlige sygdomsforløb for tre år siden. Tværtimod er hendes taknemmelighed over at være i live blevet større.

»Livet er en gave, og vi lærer i bund og grund af den modgang, vi møder. Og du bestemmer selv, hvor fantastisk livet skal være, siger Lis Bech Christensen, der ikke er religiøs.- Jeg tror på, der er noget. Der er en mening med tingene, også selv om livet viser sig fra sin sorte side.«

Men hvordan håndterer man at få konstateret en alvorlig sygdom, man kan risikere at dø af?

»Jeg valgte hurtigt at sige, ’jeg har en sygdom, og den vælger jeg at leve med i en periode’. Jeg smed simpelthen håndklædet i ringen og overgav mig til det,« fortæller Lis Bech Christensen, der i første omgang fik en brystbevarende operation, hvor hun fik fjernet en knude på 1,8 centimeter, herefter fik hun under operation fjernet nogle lymfeknuder i armhulen. Derudover fik hun seks kemobehandlinger med tre ugers mellemrum og 25 gange strålebehandling.

Følte sig ikke syg

»Jeg følte mig aldrig syg af kræften eller behandlingen. Dagen efter jeg havde fået den første kemo, var jeg til påskefrokost,« fortæller hun, der på grund af strålebehandlingen mistede al håret.

»Jeg gik skaldet rundt. Jeg købte ganske vist et rødt tørklæde og men jeg brugte det kun én enkelt gang, hvor jeg havde det på oppe i hallen. Der pillede jeg det af, fordi jeg fik det varmt, og glemte at tage det på igen. Men så kom der en og sagde til mig, »Lis, du skal ikke gå og gemme dig, du er smuk uden hår på,« fortæller Lis Bech Christensen og bliver rørt ved tanken om, den omsorg, hun mødte i Skovlunde Idrætsforening, hvor hun er formand for håndbold, gymnastik og senioridræt.

Som om det ikke var nok,at Lis Bech Christensen havde fået en kræftdiagnose, så blev hendes mand gennem syv år også alvorligt syg, og fik konstateret leverkræft, som han døde af efter en kort sygdomsperiode.

»Det skal vi også igennem. Det var sådan, jeg tænkte. Da min mand blev syg, talte vi meget om døden og om angsten for at dø. Vi havde en rigtig fed præst, der kom hjem til os, hvor vi talte om døden og livet. Min mand var ikke medlem af folkekirken, men jeg bad ham om at melde sig ind, så jeg ikke skulle tage stilling til, hvordan han skulle begraves. Det magtede jeg ikke på det tidspunkt. Så da min mand døde, var alt planlagt ned til mindste detalje,« husker Lis Bech Christensen, der var sygemeldt og ude af arbejdsmarkedet i et års tid.

Før hun blev syg, og hendes mand endnu levede, arbejdede hun som afløser på et plejehjem. Men i dag arbejder hun på fuld tid som sosu-hjælper.

Hvordan kan man holde skruen i vandet, når man selv og ens partner er ramt af kræft?
»Du kan ikke lave om på virkeligheden. Vi får alle nogle stød engang imellem. Og jeg fik tid til at vænne mig til tanken, om at han skulle dø. Samtidig røg mit eget sygdomsforløb i baggrunden. I virkeligheden har det været værre for mine børn og mine venner at være vidne til,« mener Lis Bech Christensen og afviser, at hun skulle være gjort af et særligt robust materiale.

»Jeg forsøger hele tiden at finde det positive i livet, og jeg er nok udstyret med et positivt sind. Men jeg kender godt til at have dæmoner. Hvert halve år skal jeg til kontrol, og ugen op til kontrollerne, der kører det hele rundt. Men så har jeg en god veninde, der også har haft kræft, som jeg kan snakke med.«

Efter kræften

Selv om Lis Bech Christensen ikke har følt sig syg af kræften eller behandlingerne, så har diagnosen alligevel betydet nogle forandringer i hendes liv.

»Jeg har ikke de samme ressourcer som tidligere. Jeg bliver hurtigere træt, og så er jeg blevet mere glemsom,« siger hun, som i begyndelsen gik med kompressions-bh for at presse den lymfevæske ud af armen, som er en bivirkning efter behandling for brystkræft, ligesom hun dagligt skal tage antihormoner for at holde de østrogener i skak, som har været medvirkende til, at hun udviklede brystkræft.

Derudover har sygdommen skærpet den 54-årige sosu-hjælpers fokus på sund kost og livsstil. Efter en årrække, hvor Lis Bech Christensen ikke dyrkede motion, er hun begyndt at gå i fitnesscenter, og de daglige gåture med hunden er blevet længere.

»Cancer er ikke noget, der fylder hos mig. Jeg spiser sundere end før, jeg blev syg, og har jeg lyst til en øl eller et glas vin, så tager jeg det,« siger Lis Bech Christensen, der har lært at sætte selvforkælelsen på dagsordenen.

»Jeg har lært at gøre noget for mig selv, at det er vigtigt også at forkæle sig selv. Men ellers reflekterer jeg ikke så meget over det,« siger Lis Bech Christensen, der glæder sig til næste gang, hun skal være sammen med sine børn og to børnebørn, og så drømmer hun om en tur til Vietnam.

For hvis der er noget, hun gerne vil undgå, så er det »at dø nysgerrig«.

 

Den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse samler igen i år penge ind til forskning i brystkræft. Det sker med en række lyserøde aktiviteter. Lokalforeningen laver i samarbejde med Baltoppen et buffet-og bio-arrangement fredag den 29. september kl. 18, hvor man kan se musicalen Mamma Mia i en syng-med-udgave og spise buffet dertil. Billetter kan købes på www.baltoppen1-2.dk. Lørdag den 7. oktober er lyserød lørdag, hvor Centrumgaden og Ballerup Centret pyntes op med lyserødt, og lokalforeningen står for aktiviteter, der skal gøre opmærksom på sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *