Linedanserne på tur
Ballerup-Linedance-på-MiniCruise-copy.jpg
Ballerup Linedancers ombord på færgen mod Oslo. Foto: Eva Andersen
linedance I weekenden var 49 deltagere fra Ballerup Linedance på minicruise til Oslo med Linedance & Ferie. Turen var en markering af at det i år var femte år med Linedance & Ferie for klubbens medlemmer.

Fredag aften blev der danset linedance i Columbus Club, inden man gik ombord i den store tag selv buffet. Lørdag morgen var der tre timers rundtur i Oslo.

»Vi besøgte blandt andet Holmenkollen og så den store skihop bakke, samt nød den smukke udsigt ud over Oslo og vi var også en tur gennem den meget flotte skulpturpark, Vigelandsparken hvor vi nød det smukke efterårsvejr. Men der var også tid på egen hånd,« fortæller Finn Seerup Andersen, der havde arrangeret turen.

Lørdag aften blev der igen danset linedance og denne gang i Sky Club. Søndag morgen var danserne tilbage i København.

»Disse ture og ferier er med til at fastholde og udbygge det gode fællesskab i Ballerup Linedance,« siger Finn Seerup Andersen.

Man kan se billeder fra turen på www.balleruplinedance.dk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *